Hudlægen fik tårer i øjnene over det, de unge sprøjter i sig for at blive brune

Den australske hudlæge Lisa Byrom kunne ikke holde tårerne tilbage, da et ungt menneske satte sig i hendes konsultation. På ryggen var der på kort tid skudt et virvar af mærkelige modermærker op, og årsagen var et stof, som et stigende antal unge verden over nu sprøjter ind i kroppen for at blive brune uden sol.

Stoffet hedder melanotan II, og på sociale medier bliver det solgt som en genvej til den perfekte sommerkulør. Herhjemme kender de fleste trangen til lidt farve, når sommeren endelig melder sig, men netop den trang er blevet til en trend, som læger nu slår alarm over.

Et hormon der får kroppen til at gå i sort

Melanotan II er en kunstig udgave af et hormon, kroppen selv danner, og som sætter gang i produktionen af farvestoffet melanin. Det får huden til at blive mørkere, også hos folk der ellers har svært ved at blive brune, og det bruges typisk sammen med UV-lys for at forstærke effekten.

Stoffet sælges som injektion og næsespray via sociale medier og bestilles hjem online. Men det er hverken godkendt eller lovligt at markedsføre som solbruningsmiddel, og i USA er det slet ikke godkendt til noget som helst formål, oplyser den amerikanske Skin Cancer Foundation, og derfor er stoffets sikkerhed aldrig blevet fastslået.

Modermærkerne er det store faresignal

Det er netop huden, lægerne frygter mest for. Fordi stoffet sparker gang i pigmentcellerne, bliver eksisterende modermærker mørkere, og nye kan poppe op i stort tal. Det gør det svært for en hudlæge at skelne et harmløst modermærke fra begyndende modermærkekræft, og der er dokumenterede tilfælde af melanom efter brug af stoffet.

For Lisa Byrom var mødet med den unge patient rystende. “Jeg fik tårer i øjnene. Jeg tænkte bare: Hvad har det unge menneske dog gjort ved sig selv,” fortalte hun til New Zealands public service-medie RNZ. Ifølge hende har brugerne nu en forhøjet risiko for modermærkekræft resten af livet, og hun tør knap tænke på, hvad lægerne kommer til at se på huden hos den gruppe om fem til ti år.

Solgt som beskyttelse, men uden bevis

En stor del af salgstalen er, at stoffet skulle beskytte mod solens skader og dermed forebygge hudkræft. Den påstand er der ingen dokumentation for. Tværtimod frygter eksperter, at den falske tryghed får folk til at dyrke endnu mere sol.

Herhjemme har Lægemiddelstyrelsen advaret mod Melanotan, der “hverken er godkendt i Danmark, Europa eller USA”. Styrelsen fremhæver, at virkningen ikke er dokumenteret, og at der mangler undersøgelser af de mulige bivirkninger. Produktet bliver markedsført som noget, der beskytter mod solens skadelige virkninger og forebygger hudkræft — en påstand, styrelsen altså ikke bakker op om.

At trenden er gået viralt, gør den ikke mindre farlig, understreger hudlægen Leona Yip. “Bare fordi noget går viralt, betyder det ikke, at det er troværdig videnskab,” sagde hun til RNZ. Skin Cancer Foundations formand, Deborah Sarnoff, fraråder på det kraftigste brugen af melanotan II og henviser i stedet til almindelige selvbrunere fra hylderne, der farver huden udenpå uden at røre ved kroppens celler.