Ofte peger vi skylden på stress, for lidt søvn eller en travl hverdag – men det er ikke altid tilfældet.
Lige nu læser andre
Mange danskere kender følelsen af træthed, tunghed i kroppen eller endda forstoppelse.
Ofte tilskriver vi det stress, for lidt søvn eller en presset hverdag.
Men en mindre åbenlys årsag gemmer sig på vores tallerken, og de færreste tænker over det.
Forskning viser, at danskerne generelt ikke får nok kostfibre – og det kan have større konsekvenser for helbredet, end mange forestiller sig.
Det skriver Alt.
Læs også
Selvom kostfibre måske ikke lyder som det mest spændende ord inden for ernæring, spiller de en central rolle for både fordøjelsen og kroppens generelle funktion.
Ifølge Fødevarestyrelsen bør vi indtage 25-35 gram fibre dagligt, men i gennemsnit får danskerne kun omkring 20 gram. Det betyder, at mange konsekvent ligger under det anbefalede niveau.
Overlæge Christian Lodberg Hvas fra Aarhus Universitetshospital forklarer, at kostfibre er en type kulhydrat, vi ikke selv kan fordøje, men som vores tarmbakterier kan omdanne til gavnlige stoffer.
Når fibrene når tyktarmen, omdanner bakterierne dem til fedtsyrer, som beskytter tarmslimhinden og kan reducere risikoen for kræft i tyktarmen med op til 50 procent.
Når kroppen får for lidt fiber
Et lavt indtag af fibre påvirker ikke kun risikoen for alvorlige sygdomme som kræft, type 2-diabetes og overvægt.
Læs også
Det mærkes også her og nu gennem forstoppelse, træthed og oppustethed.
Problemet hænger ofte sammen med den typiske “western style diet” – en vestlig kost, der er rig på fedt, sukker og salt, men fattig på grøntsager og fuldkorn.
En burgerbolle eller en portion pommes frites indeholder næsten ingen fibre, og det er netop den type mad, mange af os spiser for ofte.
Sådan får du mere fiber
Hvis du vil øge dit fiberindtag, anbefaler Christian Lodberg Hvas især fuldkornsprodukter som havregryn, grove grøntsager som kål og bælgfrugter som linser og bønner.
Fiberholdig mad mætter bedre, tager længere tid at tygge og indeholder færre kalorier pr. bid – samtidig med at den er rig på vitaminer og mineraler.
Læs også
Der er dog en ting, man skal være forberedt på: Mere fiber betyder ofte mere afføring og mere luft i maven.
Det er helt ufarligt og et tegn på, at tarmen fungerer som den skal – men kroppen har brug for lidt tid til at vænne sig til det.