Sebastian Ilsøth
Ikke alene påvirker den organet hurtigere end tidligere antaget, men den kan også sprede sig på manerer man ikke tidligere havde fundet.
Glioblastom er den mest aggressive form for hjernekræft og er kendt for sin alvorlige prognose. Men ny forskning fra Montefiore Einstein Comprehensive Cancer Center og Albert Einstein College of Medicine afslører, at sygdommen er langt mere kompleks end tidligere antaget.
Et studie offentliggjort i Nature Neuroscience viser, at glioblastom ikke kun ødelægger hjernevæv, men også påvirker kraniet og forstyrrer kroppens immunforsvar. Ved hjælp af avancerede billedteknologier har forskerne dokumenteret, hvordan glioblastom tumorer får kraniets knogler til at smuldre, særligt langs knoglesamlingerne. Disse erosioner synes ikke at opstå ved andre neurologiske tilstande som slagtilfælde eller traumer, hvilket gør dem specifikke for ondartede hjernetumorer.
Desuden fandt forskerne, at tumorvækst forårsager ændringer i knoglemarven i kraniet og sender inflammatoriske immunceller ind i hjernen gennem smalle kanaler mellem kranie og hjerne. Disse celler, som normalt bekæmper infektioner, ser ud til at fremme tumorens vækst i stedet for at bekæmpe den.
Ved at undersøge genaktiviteten i enkeltceller opdagede forskerne en markant stigning i mængden af pro-inflammatoriske neutrofiler i kraniemarven. Samtidig blev næsten alle B-celler, der normalt producerer antistoffer, elimineret, hvilket indikerer en alvorlig ubalance i kroppens immunregulering.
Interessant nok havde glioblastom en forskellig effekt på knoglemarven i lårbenet i forhold til kraniet. Mens kraniemarven blev overaktiveret, blev immunresponsen i lårbenet hæmmet, hvilket tyder på, at sygdommen manipulerer immunforsvaret lokalt for at fremme sin egen vækst.
Forskerne undersøgte også virkningen af godkendte lægemidler mod knogletab, som zoledronsyre og denosumab, på både knoglenedbrydning og tumorvækst. Begge stoffer bremsede erosionen af kraniet hos forsøgsdyr, men zoledronsyre fik i én type glioblastom svulsten til at vokse hurtigere. Desuden interfererede begge stoffer med effekten af immunterapi med anti-PD-L1, som ellers bruges til at øge mængden af T-celler, der bekæmper tumorer.
Forskernes resultater peger på, at glioblastom bør betragtes som en systemisk sygdom, snarere end blot en lokal hjernesygdom. Fremtidige behandlinger vil derfor være nødt til at tage højde for, hvordan kraniets immunsystem spiller en rolle i tumorens udvikling.
