Senest.dk Redaktion
En kunstig intelligens har tegnet en vaccine, der skal ramme coronavira, vi endnu ikke kender.
For første gang har forskere testet en vaccine på mennesker, hvor selve hjertet i vaccinen er designet af en kunstig intelligens. Resultatet fra Cambridge peger mod en helt ny måde at bekæmpe pandemier på, før de overhovedet bryder ud.
39 raske frivillige mellem 18 og 50 år fik vaccinen i et forsøg på hospitaler i Southampton og Cambridge. Den var sikker og gav ingen alvorlige bivirkninger, oplyser University of Cambridge, der står bag sammen med selskabet DIOSynVax. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Infection i juni 2026.
Det særlige er ikke kun, at vaccinen er ny. Det er måden, den er blevet til på.
Computeren fandt virussens svage punkt
I stedet for at bygge en vaccine mod én bestemt virus lod forskerne en algoritme gennemgå genetiske data fra tusindvis af beslægtede vira. Den ledte efter de dele, der går igen på tværs af stammer, og som sjældent ændrer sig, selv når virussen muterer.
Ud af det byggede maskinen et syntetisk “super-antigen”, altså en kunstigt fremstillet bestanddel, der træner immunforsvaret til at genkende en hel familie af vira på én gang. I forsøget reagerede de frivilliges immunforsvar ikke bare på SARS-CoV-2, der udløste covid-19, men også på SARS og på flagermus-vira, der i teorien kan springe til mennesker og starte den næste pandemi.
“Vi har gjort vaccineudvikling fra at være reaktiv til at være fremtidssikret. Vores vacciner vil fortsat beskytte mod virus, selv når de muterer til nye varianter,” siger professor Jonathan Heeney, der ledte forskningen.
Vaccinen er bygget på DNA og gives uden nål. I stedet skydes den ind under huden med en tynd væskestråle under højt tryk, et system forskerne kalder mikrojet.
Et gennembrud med forbehold
Forsøget er et fase 1-studie, det allerførste trin, hvor man primært undersøger, om en vaccine er sikker at give mennesker. Det er den, lyder konklusionen. Men immunresponsen var ifølge forskerne selv moderat, og der er stadig lang vej, før vaccinen kan masseproduceres og nå et apotek. Større forsøg med flere deltagere skal først bekræfte, at den faktisk beskytter mod sygdom.
For danskere, der husker de nedlukkede gader og de daglige smittetal under coronapandemien, er pointen alligevel svær at overse: tanken om en vaccine, der allerede ligger klar, før den næste ukendte virus dukker op.
“Hvis vi kan udvikle og klinisk fremme denne nye klasse af vacciner, før et virusudbrud begynder, kan millioner af liv reddes, nedlukninger undgås og økonomien bevares,” siger professor Saul Faust fra University of Southampton, der var ansvarlig for forsøget.
Bag teknologien står DIOSynVax, et selskab udsprunget af University of Cambridge i 2017. Samme metode afprøves nu på andre virusfamilier, blandt andet influenza og ebola.
For nu er der tale om et tidligt, men principielt vigtigt skridt: beviset på, at en maskine kan tegne en vaccine, og at den kan gives til mennesker uden at gøre skade.
