Jesper Bengtson
Plejepersonale har hørt det i årtier. Nu har forskere set nærmere på fænomenet.
Det kan lyde som noget fra en spøgelsesfilm.
En kvinde på et hospice begynder pludselig at tale om, at hun skal pakke. Hun skal ud at rejse, siger hun, selvom hun knap kan rejse sig fra sengen. En anden fortæller roligt, at hendes afdøde mor stod i rummet i nat.
For de pårørende kan det være skræmmende at høre. Men for dem, der arbejder tæt på døende, er det et velkendt mønster.
Fænomenet har et navn: bevidsthed om den nærmende død. Det dækker over de drømme og syner, mange mennesker får i dagene og ugerne, inden de dør. Og nu har forskere samlet studierne for at finde ud af, hvor udbredt det egentlig er.
Det fremgår af et forskningsreview i det videnskabelige arkiv PMC, der gennemgår en række studier af oplevelserne hos døende patienter.
De samme billeder går igen
Det, der slår forskerne, er, hvor ens oplevelserne er.
I et studie af Kerr fra 2014 med 59 patienter rapporterede 88 procent, at de havde haft drømme eller syner i livets sidste fase. Næsten halvdelen, 46 procent, handlede om afdøde slægtninge eller venner.
Et andet studie af Dam fra 2016 fulgte 60 patienter. Her så knap 79 procent afdøde slægtninge, venner eller bekendte.
Og et tema gik igen hos mange: følelsen af at skulle gøre klar til en rejse. At pakke. At skulle af sted et sted hen.
Oftere trøst end uhygge
Man skulle tro, at sådanne syner ville gøre de døende bange. Men billedet er det modsatte.
I Kerrs studie oplevede godt 60 procent af patienterne drømmene og synerne som trøstende eller meget trøstende. Kun en mindre del følte sig urolige over dem.
Forskerne understreger, at der er tale om kliniske observationer fra den palliative pleje, og at tallene stammer fra de enkelte studier, reviewet bygger på. Det er ikke beviser for noget efter døden. Det er beskrivelser af, hvad mennesker faktisk fortæller, når tiden nærmer sig.
I Dams studie følte knap 95 procent af patienterne sig trygge ved at tale om oplevelserne, da de først blev spurgt.
