Senest.dk Redaktion
Et nyt studie kobler lavt sukkerindtag helt tidligt i livet til markant lavere risiko for Alzheimers.
De fleste danskere over 40 kender uroen, der kryber ind, når en forælder pludselig glemmer et navn eller en aftale. Nu tyder ny forskning på, at grundlaget for netop den sygdom, mange frygter, måske blev lagt allerede før vores første fødselsdag.
Et studie offentliggjort i går i tidsskriftet npj Aging finder, at mennesker, der fik meget lidt sukker i de første 1.000 dage af livet, som ældre havde 46 procent lavere risiko for at udvikle Alzheimers og 27 procent lavere risiko for demens generelt. Forskerne fandt desuden 20 procent lavere risiko for angst og 11 procent lavere risiko for depression, oplyser forskerne bag studiet.
Krigens sukkerrationering blev et naturligt eksperiment
De første 1.000 dage dækker perioden fra undfangelsen til omkring toårsalderen, hvor hjernen vokser hurtigst og er allermest følsom over for det, kroppen får.
Forskerne kunne ikke bede tusindvis af nyfødte om at spise mindre sukker i årevis. I stedet udnyttede de historien. Under og efter Anden Verdenskrig var sukker strengt rationeret i Storbritannien, og børn under to år fik slet ingen sukkerration. Rationeringen sluttede i september 1953, og derefter næsten fordoblede det gennemsnitlige sukkerindtag sig fra omkring 40 gram til cirka 80 gram om dagen.
Det gav en sjælden mulighed for at sammenligne to grupper, der lignede hinanden på næsten alle andre punkter. Holdet bag studiet gennemgik data fra 60.394 briter født mellem 1951 og 1956, som indgår i den store sundhedsdatabase UK Biobank, og stillede dem, der voksede op under rationeringen, over for dem, der blev født, efter den var ophævet.
Hjernescanninger viste yngre hjerner
Mønstret viste sig ikke kun i sygdomsstatistikken. Blandt de godt 9.000 deltagere, der fik taget en MR-scanning af hjernen, så hjernen hos dem med lavt tidligt sukkerindtag i gennemsnit 0,39 år yngre ud end deres faktiske alder.
De samme personer havde større volumen i hippocampus og thalamus, to områder dybt inde i hjernen, der er centrale for hukommelse og tænkning. En større reserve i netop de områder kan give hjernen mere at stå imod med, når alderdommens forandringer melder sig. For Parkinsons sygdom fandt forskerne til gengæld ingen sammenhæng.
Seniorforfatter Bing Zhang, der forsker i geriatri, altså sygdomme hos ældre, ved Guangzhou Medical University, peger på, at forklaringen ligger tidligt i livet.
“Vi mener, at den vedvarende beskyttende effekt bunder i en metabolisk programmering i de første 1.000 dage, et kritisk vindue hvor hjernen udvikler sig hurtigt og er meget følsom over for ernæring,” siger han. Et højt sukkerindtag så tidligt kan ifølge forskerne bane vejen for insulinresistens og kronisk lavgradig betændelse i kroppen, som begge er kendte risikofaktorer for demens.
Sammenhæng, ikke bevis
Forskerne understreger selv, at studiet viser en sammenhæng, ikke et endeligt bevis for, at mindre sukker i sig selv forhindrer demens. Fundene skal bekræftes i nyere grupper med mere detaljerede oplysninger om kosten tidligt i livet, før de kan omsættes til konkrete sundhedsråd.
Metoden med den britiske sukkerrationering er tidligere brugt til at undersøge andre sygdomme. Et studie i tidsskriftet Science fra november 2024 fandt, at samme tidlige sukkerbegrænsning også hang sammen med lavere risiko for blandt andet diabetes og forhøjet blodtryk senere i livet.
“Det er svært at finde situationer, hvor mennesker tilfældigt udsættes for forskellige ernæringsmæssige forhold tidligt i livet og så følges i 50 til 60 år,” forklarede Tadeja Gracner, seniorøkonom ved USC og førsteforfatter på det studie, i den forbindelse.
Budskabet, forskerne tegner, er dog opløftende: en stor del af det, der former hjernens robusthed, ser ud til at blive lagt fast meget tidligt. Netop derfor kan det, små børn og gravide får på tallerkenen i dag, vise sig at få betydning langt ud i fremtiden.
