Senest.dk Redaktion
Forskere har fundet en kemisk timer i hjernen, der måler præcis hvor længe du har sovet.
De fleste danskere kender følelsen af at vågne udhvilet den ene morgen og helt smadret den næste, uden rigtig at kunne forklare hvorfor. Nu peger ny forskning på, at hjernen hele tiden fører et præcist regnskab over din søvn, helt ned til det enkelte minut.
Et forskerhold fra Washington University in St. Louis har i forsøg med mus fundet et kemisk signal i hjernen, der fungerer som en slags indbygget stopur. Signalet registrerer både hvor længe et dyr har sovet, og hvor mange gange søvnen er blevet afbrudt, og det kan forudsige, hvor tæt dyret er på at vågne. Resultaterne er lagt ud som et preprint og er endnu ikke fagfællebedømt, skriver tidsskriftet Nature.
Et stopur bygget af kemiske mærkater
Hjertet i opdagelsen er et enzym ved navn PKA, der også findes hos mennesker og tidligere er koblet til vågenhed. Enzymet sætter små kemiske mærkater på proteiner i hjernens celler. Ved hjælp af en fluorescerende sensor kunne forskerne følge mærkaterne i realtid i levende mus.
Mønsteret var slående tydeligt. Når musene var vågne, lå mængden af mærkater højt og stabilt. I det øjeblik dyret faldt i søvn, begyndte niveauet et langsomt, jævnt fald, der fortsatte gennem hele søvnperioden. Hver gang musen vågnede kortvarigt, en såkaldt mikrovågning, sprang signalet op igen, før det faldt videre.
Bedre end at tælle timer
Netop fordi signalet reagerer på afbrydelserne, kunne forskerne forudsige risikoen for at vågne mere præcist ved at aflæse det end ved blot at måle, hvor længe musen havde sovet. Signalet falder eksponentielt inden for hver søvnperiode med samme hastighed gang på gang, og det samler både søvnens længde og dens afbrydelser i ét tal, fremgår det af studiet.
Efter søvnmangel nåede signalet endnu længere ned i slutningen af søvnperioden. Det passer med, at et større søvnbehov bliver afviklet, mens dyret sover.
En mulig markør for søvnmangel
Pointen rækker ud over mus. De kemiske mærkater kan i princippet bruges som en biologisk markør for søvnmangel og på sigt måske til at afgøre, om et menneske reelt er udhvilet eller bærer rundt på søvngæld, altså ophobet søvntab.
Tanken bygger på en velkendt mekanisme. Allerede i 2018 viste et forskerhold ved University of Tsukuba i Japan, at søvnmangel får fosfat-mærkater til at hobe sig op i hjernens proteiner og forsvinde igen under søvn. De fandt 80 proteiner, hvor mærkaterne fulgte søvnbehovet tæt, og langt de fleste sad i synapserne, hjernecellernes kontaktpunkter.
Der er langt fra en mus til en simpel prøve hos lægen. Men fandt forskerne en måde at aflæse signalet hos mennesker, kunne det blive et objektivt mål for noget, vi i dag kun kan gætte os til: om du egentlig har sovet nok.
