Personer med slidgigt, hvor brusken i et eller flere led er beskadiget, er i øjeblikket nødt til at benytte sig af smertestillende medicin eller udskiftning af det pågældende led.
Colchicin, som har været brugt mod inflammation ved gigt siden det første århundrede efter Kristus, kan nu måske tilføjes til behandlingsmulighederne. Det håber de i hvert fald på Radboudumc og Sint Maartenskliniek, lyder det fra mediet Hart van Nederland.
Reumatikere har ikke altid styrken til det. Og ofte gør det unødigt ondt for dem at presse deres medicin ud af blisterpakningen. Ifølge en undersøgelse foretaget af ReumaNederland har to tredjedele af mennesker med reumatisme svært ved at åbne emballagen.
Sammen med en gruppe andre forskere kom professor i kardiologi Jan Hein Cornel fra Radboudumc for år tilbage på idéen om, at dette middel kan have en virkning mod hjerte- og karsygdomme, hvor inflammation også spiller en rolle.
"Og vi havde ret. I vores undersøgelse blandt mere end 5.000 hjerte- og karsygdomspatienter reducerede colchicin risikoen for hjerteanfald, ballonudvidelse, bypass eller slagtilfælde med 30 procent," lød det.
Reumatolog Calin Popa fra Sint Maartenskliniek har også antydet, at det muligvis også kunne hjælpe mod slidgigt, hvilket nu ser ud til at være tilfældet.
"Antallet af patienter, der fik foretaget en knæ- eller hofteudskiftning, var i gruppen behandlet med colchicin over 30 procent lavere end i placebogruppen. Fordi det er så gammelt et lægemiddel, ved vi, at det er sikkert. Og behandlingen er enkel: en tablet dagligt, som er blevet ordineret af lægen," sagde Michelle Heijman, forsker ved Sint Maartenskliniek.
Der er dog brug for yderligere forskning for endeligt at fastslå dette videnskabeligt, inden det vil være forsvarligt at begynde at tilbyde midlet til patienter.