Senest.dk Redaktion
Et nyt antistof har for første gang fuldstændigt blokeret Epstein-Barr-virus i mus med menneskeligt immunforsvar.
Gennembruddet kommer fra forskere ved Fred Hutchinson Cancer Center i Seattle og kan på sigt få betydning for behandlingen af både organtransplanterede, multipel sklerose og post-virale træthedstilstande.
Virussen, der kaldes EBV, smitter cirka 95 procent af verdens voksne. Hos de fleste forløber infektionen uden symptomer eller med en mild omgang mononukleose, populært kaldet kyssesygen. Men virussen forsvinder aldrig. Den lægger sig i ro i immunforsvarets B-celler og kan vågne op igen senere i livet, ofte med alvorlige konsekvenser.
Forskerne har udviklet ti såkaldte monoklonale antistoffer, der angriber to overfladeproteiner på virussen, gp350 og gp42. Et af antistofferne mod gp42 forhindrede infektion fuldstændigt i mus med menneskeligt immunforsvar, viser studiet fra Fred Hutchinson Cancer Center.
“At finde menneskelige antistoffer, der blokerer Epstein-Barr-virus i at inficere vores immunceller, har været særligt udfordrende, fordi EBV i modsætning til andre vira finder en vej til at binde sig til stort set alle vores B-celler,” siger Andrew McGuire, biokemiker ved Fred Hutch og en af hovedkræfterne bag arbejdet, ifølge pressemeddelelsen fra Fred Hutch.
Virkede i alle mus i forsøget
Resultaterne var stærkere end forventet. I tre uafhængige forsøg kunne EBV ikke spores i nogen af de 13 mus, der modtog gp42-antistoffet, mens 10 af 12 mus i kontrolgruppen havde påviselig virus.
Et andet antistof rettet mod gp350-proteinet gav kun delvis beskyttelse. Tilsammen peger fundene på, at virussen har sårbare punkter, som fremtidens vacciner kan målrette sig. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Cell Reports Medicine i februar 2026.
Mistænkes for at udløse multipel sklerose
Interessen for at bremse EBV er vokset markant, siden et stort amerikansk studie fra januar 2022 koblede virussen til multipel sklerose. Forskere fra Harvard fulgte mere end 10 millioner unge i det amerikanske militær over 20 år og fandt, at risikoen for at udvikle MS steg 32 gange efter en EBV-infektion. Resultaterne blev udgivet i tidsskriftet Science.
Studiets leder, professor Alberto Ascherio fra Harvard T.H. Chan School of Public Health, har efterfølgende vurderet, at hovedparten af MS-tilfældene vil kunne forebygges, hvis man kan stoppe EBV-infektion, og at en vaccine eller virusrettet medicin i sidste ende kan blive en kur mod sygdommen.
EBV mistænkes desuden for at spille en rolle i kronisk træthedssyndrom og long covid. Et tysk studie påviste EBV-dna hos 50 procent af patienter med vedvarende træthed efter coronainfektion mod 20 procent i en kontrolgruppe, konkluderede forskerne i tidsskriftet Allergy.
Akut behov hos transplanterede
For organtransplanterede er behovet for en behandling akut. Når immunforsvaret bevidst dæmpes for at undgå afstødning, kan en sovende EBV-infektion vågne op og udløse aggressive lymfomer, kendt som PTLD.
“Post-transplantations lymfoproliferative sygdomme, som hovedsageligt er EBV-associerede lymfomer, er en hyppig årsag til sygelighed og dødelighed efter organtransplantation,” siger Rachel Bender Ignacio, infektionsmediciner ved Fred Hutch og UW Medicine, ifølge pressemeddelelsen.
På verdensplan kobles EBV ifølge vaccinealliancen Gavi til omkring 358.000 nye kræfttilfælde og 209.000 dødsfald om året, hovedsageligt via lymfekræft og kræft i mund og svælg.
Næste skridt er forsøg på mennesker
Forskerholdet samarbejder nu med en industripartner om at føre antistoffet videre. Det næste skridt er sikkerhedstest på raske frivillige, og hvis dataene tillader det, kliniske forsøg hos transplantationspatienter.
Hvornår en eventuel behandling kan nå almindelige patienter, er endnu uvist. Vejen fra præklinisk gennembrud til godkendt medicin tager typisk mange år.
