YouSee med klar melding: “Noget stort er på vej”

14/07/2025 10:36

|

Sebastian Ilsøth

ArDanMe / Shutterstock.com
YouSee er ikke i tvivl om, at det er noget helt specielt.

Andre læser også

I morgen står 20-årige Annika Wedderkopp fra Vejby foran et publikum på over 60.000 mennesker, når hun åbner Roskilde Festival 2025 fra den legendariske Orange Scene.

Og det er ikke hvilken som helst debut.

Ifølge tal fra YouSee Musik, en af Danmarks største musiktjenester, er Annika årets mest lyttede kunstner. Hendes debutalbum “AW”, der udkom i maj, topper hitlisterne som det mest streamede album i 2025, og hendes single “Stolt” er lige nu den mest afspillede sang i landet.

Det oplyser YouSee i en pressemeddelelse.

Allerede på udgivelsesdagen den 8. maj ramte samtlige numre fra “AW” top 50 på YouSee Musik – en sjælden bedrift for en debutant.

En særlig stemme

Musikredaktør hos YouSee Musik, Anine Brix, kalder Annikas gennembrud noget helt særligt:

”Annika har på rekordtid opnået en helt unik status. Jeg har sjældent oplevet, at vores brugere har taget en ny artist til sig så hurtigt og helhjertet. Hendes tekster rammer noget dybt menneskeligt – der er en umiddelbarhed og ægthed, som man straks mærker, når man lytter til hendes musik.”

Når Annika onsdag aften indtager Orange Scene med numre som “Bliv her lidt endnu”, “Luk Mig Ind” og “Så længe jeg er sexy”, føjer hun sit navn til en eksklusiv liste over danske artister, der har åbnet festivalen – heriblandt navne som Phlake, Jada, Drew Sycamore og senest Lamin.

Det er et klart signal, mener Anine Brix:

”At Roskilde Festival lader hende åbne den største scene, vidner om, hvor hurtigt hun har slået igennem – og hvilket potentiale hun har fremadrettet. Det bliver fascinerende at følge hendes rejse videre herfra.”

Annika Wedderkopp optræder onsdag kl. 18 på Orange Scene.