Undersøgelse afslører: Det drømmer mænd langt mere om end kvinder

29/01/2021 10:59

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

 Et studie udgivet i december 2020 har undersøgt hvad henholdsvis mænd og kvinder drømmer mest om. Ikke se overraskende er der forskelle, men særligt på et punkt afviger kønnene hinanden.

Hvad drømmer du allermest om i hele verden? Den store kærlighed, fred i verden, at kunne flyve eller måske noget helt fjerde?

Hvis du fik muligheden for at lave en liste med 10 af dine højeste ønsker, hvordan ville den så se ud? Det spørgsmål fik en række mænd og kvinder mulighed for at svare på, da de deltog i en undersøgelse lavet i forbindelse med bogen ”The Sage Handbook of Evolutionary Psychology” af Todd K. Shackelford.

I undersøgelsen får deltagerne muligheden for at vælge mellem 48 forskellige ’drømmescenarier’ hvor de så skulle vælge de 10, der tiltalte dem mest – Det skriver SE og HØR.

Ikke så overraskende er mænd og kvinder forholdsvis enige, i en stor del af deres drømme.

Ting som at finde ’dyb kærlighed’, fred i verden, at være attraktiv, eller at ’være hos gud når man dør’ er alle placeret højt på listen, både hos mænd og kvinder, men går man lidt længere ned, er der særligt et spørgsmål der skiller kønnene.

En af de mulige valg var nemlig at ’have sex med hvem jeg har lyst til’ hvor mændene i den grad havde et højere ønske end kvinderne. En ud tre mænd havde netop denne ’drøm’ på listen, hvor kun en ud af syv kvinder ønskede det samme.

Generelt kan det siges at kvindernes ønsker er en anelse mere ’bløde’ end mændenes. Kvinderne fører an i spørgsmål om kærlighed og verdensfred, er det lidt andre kategorier mændene fører i, der nok bedst kan beskrives som ’superhelte-ønsker’.

Evnen til at rejse tilbage i tiden, læse tanker og at være usynlig, er noget mændene tilsyneladende vægter højt.