En række prominente finansielle institutioner, herunder Nordea, Danske Bank og Nykredit, har stået over for skandaler i forbindelse med ulovlig inddrivelse af gæld. Disse skandaler har udløst en heftig debat om kompensation til de berørte kunder.
I modsætning til Danske Bank, der aktivt har arbejdet på at kompensere kunderne så langt tilbage som muligt, har Nordea modtaget kritik for at føre en mere tilbageholdende strategi.
Disse oplysninger er blevet rapporteret af Ekstra Bladet.
For nylig har Nordea truffet beslutningen om at afvise kompensation til samtlige berørte kunder, hvilket har udløst stor diskussion og kritik. Nordeas chef for privatkunder og lande, Mads Skovlund, udtalte til Børsen, at de ikke kan "love" kompensation til alle kunder, da det afhænger af de tilgængelige data fra sager før 2010.
Banken har argumenteret for, at forældelsesfristen er grundlaget for at undlade kompensation i sager fra før 2010. De hævder, at de ikke længere har adgang til relevante data og derfor anser sagerne som forældede.
Mads Skovlund påpegede også, at de er villige til at gennemgå de få tilgængelige data, men de vil ikke forpligte sig til at kompensere kunderne, før de har gennemgået disse oplysninger nærmere.
Denne meddelelse fra Nordea har dog mødt skepsis fra eksperter, herunder Lars Krull fra Aalborg Universitet. Han har påpeget, at Nordea ikke synes at have samme vilje til at rette op på fejlene som andre banker, herunder Danske Bank.
Skandalen om de ulovlige gældsinddrivelser menes at have påvirket adskillige tusinde kunder, og i september udstedte Finanstilsynet otte påbud til Nordea som følge af kritik af bankens håndtering af sagen. Tilsynet betegnede det som "særdeles kritisabelt," at Nordea stadig ikke havde fuldt overblik over problemet efter flere års oprydning. Nordea blev også kritiseret for at opdage nye fejl i processen uden tydelig kommunikation til deres kunder.
