Solgt i Netto, Føtex og Bilka - chokolade kaldes tilbage

09/06/2023 10:38

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock
Der kan være ubehagelig dyr i!

Mest læste i dag

Eliza Chokolade ApS tilbagekalder Premieur Chokolademandler med stærk lakrids samt ELIZA Gavekurv indeholdende ELIZA Drageret mandler med hvid chokolade og mild lakrids.

Årsagen er, at der er fundet møl i de mandler, som indgår i produkterne

Det skriver Fødevarestyrelsen i en advarsel.

Helt præcist er det Premieur Chokolademandler med stærk lakrids (se billede i bunden af artiklen) med nettoindhold på 130 gram, det drejer sig om.

Det er partiet med bedst før-dato d. 17.04.2023, som har EAN-nummer 5710534020102

Ovenstående er solgt i Nettobutikker i hele landet.

Derudover gælder tilbagekaldelsen også ELIZA Gavekurv 200kr (se billede i bunden af artiklen), fordi gavekurven indeholder ELIZAS Drageret mandler med hvid chokolade og mild lakrids.

Gavekurvene har bedst før-dato d. 10.01.2024 og EAN-nummer 5710534012992

Disse er solgt Bilka- og Føtex-butikker over hele landet.

​Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem.​

Foto: Fødevarestyrelsen