I lyset af Donald Trumps udenrigspolitik og F-35-flyets høje pris er Frankrig klar til at tilbyde et alternativ.
Frankrig udfordrer USA på kampflymarkedet
F-35 har længe været betragtet som det mest avancerede kampfly, som NATO-lande kan vælge.
Men med en pris tæt på to milliarder kroner pr. fly er det en tung investering, og flere lande begynder nu at overveje alternativer.
Det gælder blandt andet Portugal og Canada, og nu melder Frankrig sig på banen med et europæisk alternativ.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron ønsker ifølge mediet Armádní Zpravodaj at tilbyde de europæiske lande Dassault Rafale som et svar på F-35.
Rafale er et 4,5 generations kampfly og anses som det bedste, den europæiske forsvarsindustri kan tilbyde på nuværende tidspunkt.
Selvom det ikke helt når F-35’s niveau, når det kommer til stealth-teknologi og avancerede sensorer, udmærker Rafale sig på flere andre områder og har allerede været brugt i internationale operationer.
“Det virker logisk”
Topchef for Dassault Aviation, Eric Trappier, bekræfter, at virksomheden er klar til at levere til flere lande.
I et interview med Le Journal du Dimanche siger han:
“Vi ønsker at tilbyde vores fly til Portugal. Det er et EU- og NATO-land. Det vil have samme interoperabilitet som os i Alliancen, så det virker logisk.”
Rafale har allerede vist sig effektivt mod russiske fly som Su-35S og betragtes som et pålideligt alternativ til de nyeste russiske kampfly.
Selvom Rusland arbejder på at udvikle femtegenerationsfly som Su-57, er disse kun tilgængelige i begrænsede mængder og ofte kun som prototyper.
Nu står spørgsmålet, om flere europæiske lande, herunder Danmark, vil begynde at kigge mod europæiske løsninger i stedet for de amerikanske, især i en tid hvor både økonomi og geopolitik spiller en stadig vigtigere rolle.