Tusindvis af danskere møder i dag ind på arbejde – på en helligdag, der før var helliget varme hveder, kirkeklokker og en tiltrængt pause fra hverdagen.
Store bededag blev fjernet som led i en politisk beslutning, som regeringen mente var nødvendig for at finde midler til forsvaret. Men nu rejses der tvivl om, hvor solidt det økonomiske grundlag egentlig var.
Nye oplysninger tyder nemlig på, at Finansministeriets beregninger kan have været præget af fejl og forældede metoder. Politiken har fået indsigt i de bagvedliggende dokumenter og analyser, og her tegner der sig et billede af økonomiske modeller, der ikke helt har fulgt med virkeligheden.
Finansminister Nicolai Wammen har selv erkendt, at processen langt fra var optimal, og kaldte det hele for “ikke hensigtsmæssigt.” Samtidig vokser kritikken – især fra venstrefløjen, hvor frustrationerne nu når kogepunktet.
“Det var slemt nok, at regeringen i al stilhed fjernede helligdagen for at finde penge til forsvaret – uden at nævne det i valgkampen. Nu viser det sig ovenikøbet, at beslutningen blev truffet på et forkert grundlag. Råderummet er siden blevet opjusteret med hele 47 milliarder kroner,” udtaler Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted til B.T.
Det økonomiske råderum – altså det beløb regeringen har at gøre godt med – er nemlig blevet opjusteret flere gange siden folketingsvalget i 2022. I alt er der tale om 47 milliarder kroner. Til sammenligning lød regeringens oprindelige vurdering, at afskaffelsen af store bededag ville indbringe omkring 3 milliarder.
Dragsted mener derfor, at det er tid til at erkende, at beslutningen måske blev truffet lidt for hastigt.
“Det vil klæde Mette Frederiksen at tage Nicolai Wammen og Lars Løkke Rasmussen i hånden, sige undskyld – og give helligdagen tilbage,” siger han.
Om det sker, er endnu uvist. Indtil da må danskerne nøjes med de varme hveder – uden helligdagen.
