Det er en tydelig opfordring.
Lige nu læser andre
I løbet af det første halve år, hvor den kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft den 1. januar 2025, er der blevet udstedt omkring 40.000 bøder for vejafgiftsbrud.
Ifølge ITD, brancheorganisationen for vejgodstransport, skyldes en stor del af bøderne tekniske systemfejl samt menneskelige fejl.
Selv når fejl opstår, bliver indsigelserne ofte afvist af Sund & Bælt, hvilket ITD har erfaret.
Derfor anbefaler ITD sine medlemmer ikke at betale bøderne, hvis deres indsigelse bliver afvist. Betaling af bøden vil nemlig blive set som en anerkendelse af, at bøden er berettiget – og ifølge ITD bør vognmænd kun acceptere ansvar, hvis de reelt har begået en fejl.
I tilfælde af, at bøden ikke betales, overgår sagen til politiet, som fortsætter med den strafferetlige behandling.
Læs også
ITD har allerede set de første eksempler på sådanne sager, og opfordringen til medlemmerne er tydelig:
“Får du en ny bøde fra politiet, skal du reagere inden for den angivne frist. Du skal gøre indsigelse på ny og anmode om et retsmøde, og ITD er klar til at støtte dig. Det gælder, uanset om du eller ITD allerede har gjort indsigelse én gang. Systemet behandler det som en ny sag, og hvis du ikke svarer, kan du risikere at få en dom uden forudgående varsel,” forklarer John Agervig Skovrup, formand for ITD.
ITD har også indgivet en formel klage til EU-Kommissionen over den nuværende model for vejafgiftsbøder, som organisationen mener er ulovlig. Ifølge ITD tager bøderne ikke højde for overtrædelsens alvor eller karakter, hvilket strider mod EU-lovgivningen.
ITD opfordrer fortsat alle medlemmer, der modtager fejlagtige vejafgiftsbøder, til at kontakte organisationen. ITD vil foretage en juridisk vurdering og indgive indsigelse, hvor der er grundlag for det.
Pr. 29. juli 2025 har ITD på vegne af medlemmer og VIALTIS-kunder indgivet indsigelse i omkring 3.000 bødesager, og antallet stiger stadig.