Senest.dk
Forside Nyheder Nyt studie viser triste detaljer: Kvinder er hårdest ramt på...

Nyt studie viser triste detaljer: Kvinder er hårdest ramt på kroniske smerter

Shutterstock.com

Kvinder er hårdest ramt på kroniske smerter.

Lige nu læser andre

Smerter uden synlige årsager er en almindelig udfordring for millioner af mennesker verden over.

Især kvinder kæmper ofte bag lukkede døre med smerter, der ikke kan ses udefra, men som har stor indvirkning på både krop og sind.

Et nyt studie fra Aalborg Universitet belyser nu en mulig nøgle til at forstå de uforklarlige smerter – og den kan måske findes i soveværelset.

Op mod hver femte person globalt lever med kroniske smerter, og to ud af tre af dem er kvinder, skriver TV 2.

Forskellen mellem kønnene har længe været et mysterium, men ny forskning peger på søvnens betydning.

Læs også

Et forskerhold under ledelse af lektor og smerteforsker Kristian Kjær-Staal Petersen har for første gang undersøgt sammenhængen mellem køn, søvn og smertefølsomhed.

“Vi har længe troet, at løsningen var mere avanceret medicin, men måske skal vi i stedet fokusere på noget så enkelt som at hjælpe folk med at få bedre søvn,” siger han.

Kvindernes større smertefølsomhed

I eksperimentet blev 59 raske voksne vækket tre gange hver nat i tre nætter, og deres smertetærskel blev målt.

Resultaterne var tydelige: Selv små forstyrrelser i søvnen øgede smertefølsomheden, og kvinder reagerede markant stærkere.

Læs også

Petersen mener, at dårlig søvn kan være den vigtigste faktor, der forklarer, hvorfor kvinder ofte oplever større smerte end mænd.

Han påpeger også, at søvnproblemer kan have bredere konsekvenser for helbredet og øge risikoen for blandt andet depression, Alzheimer og fedme.

Forskerens håb er, at sundhedsvæsenet i fremtiden vil tage søvnens rolle i behandlingen af kroniske smerter mere alvorligt.

“Vi kan se, at dem med dårlig søvnkvalitet har langt flere smerter end dem, der sover godt,” forklarer han. Måske er løsningen ikke stærkere medicin, men snarere at skabe mørke og ro til en bedre nattesøvn.

Ads by MGDK