Jesper Bengtson
De fleste tror, en fartoverskridelse bare er en bøde. Men et sted skifter regnestykket helt.
De fleste bilister kender fornemmelsen. Du kigger ned på speedometeret et splitsekund for sent, og tallet er højere, end det må være.
Reflekset er at tænke: nå ja, så ryger der nok en bøde i e-Boks.
Og nogle gange er det præcis dét, der sker. Men ikke altid. For der er forskel på en fartbøde og et klip i kørekortet, og mange opdager først forskellen, når den rammer dem.
Bøden koster penge, klippet koster mere
En fartbøde er en ren pengestraf. Du betaler, og sagen er ude af verden.
Et klip i kørekortet er noget andet. Det er en registrering, der bliver hængende, og som tæller med, hvis du forseer dig igen. Det skriver Rådet for Sikker Trafik.
Grænsen går ved fart. Kører du mere end 30 procent for hurtigt, får du et klip. Holder du dig under, slipper du typisk med bøden alene.
Og et klip kommer sjældent alene i længden. Får du tre klip inden for tre år, mister du kørekortet betinget. Så skal du op til en ny teoriprøve og en ny køreprøve, før du må sætte dig bag rattet igen.
Når speederen koster kørekortet
Kører du virkelig stærkt, springer du klip-trinnet helt over og rammer frakendelsen direkte.
Mere end 60 procent for hurtigt, eller mindst 160 km/t i en personbil, giver en betinget frakendelse med det samme.
Og øverst på skalaen venter den ubetingede frakendelse. Den udløses, hvis du kører mere end 100 procent for hurtigt ved en hastighed på mindst 100 km/t. Her er der ingen prøveperiode at falde tilbage på.
Klip er i øvrigt ikke kun for fart. Håndholdt mobil bag rattet, kørsel over for rødt, for kort afstand til bilen foran og ulovlig kørsel i nødsporet koster også et klip.
Så næste gang speedometeret kryber opad, er det værd at vide, hvor de to grænser ligger: 30 procent, hvor det bliver til et klip, og 100 procent, hvor kørekortet ryger helt.
