Lavere priser og højere kvalitet end Spanien og Tyrkiet: Her er danskernes nye favoritdestination

14/04/2025 21:37

|

Emil Martesen

Foto: Sunweb
Her er danskernes nye favoritdestination.

Andre læser også

Danskerne har for alvor fået øjnene op for Egypten som helårsrejsemål, og i år er landet mere populært som sommerdestination end nogensinde før.

Her er Sunweb foreløbigt de eneste danske rejsearrangør, som har fly hele året rundt fra både Aarhus og København til Hurghada, og lige nu er Egypten den bedst solgte sommerdestination set i forhold til det antal rejser, der er til salg.

" Egypten kan noget særligt, også om sommeren. I Egypten får man en stærk kombination af lavere priser, eminent service, meget høj kvalitet og uendelige muligheder for både børn, kulturelle typer og dem, der vil være aktive. Varmen er tør og behagelig i skolernes sommerferie, og tilsammen gør det Egypten til et ekstraordinært populært feriemål for danskere", fortæller Jan Lockhart, landechef i Sunweb, der er blandt de tre største rejsearrangører i Danmark, ifølge en pressemeddelelse.

Flere Google-søgninger på Egypten

Googles seneste travel trend analyse viser en overordnet stigning i antallet af søgninger på rejser til Egypten på over 12 % i forhold til samme tid sidste år, mens søgninger på rejser til f.eks. Spanien er faldet med 15 %.

"Verdenssituationen ser ud til at påvirke folk på den måde, at de er mere opmærksomme på pris, når de kigger på rejser. Danskerne vil stadig ud at rejse, men har et skarpere fokus på prisen, end de havde tidligere. Det er her, Egypten ligger lunt i smørhullet", mener Jan Lockhart.

Totalt rejser knapt 20.000 danskere til Egypten med Sunweb hvert år, heraf 10.000 i sommerperioden.