Det er efterhånden en gammel nyhed, at Janni og Karsten Ree er blevet skilt.
Efter 11 år sammen, hvoraf de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er kærligheden brast mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue.
Nyheden om bruddet fik straks massiv opmærksomhed, og de danske medier har fulgt nøje med lige siden.
Kort efter skilsmissen afslørede Janni, at hun dannede par med advokaten Jeppe Stokholm.
Det nyforelskede par har allerede nydt ferier sammen, og forleden afslørede de, at de planlægger at fejre jul som en samlet familie i Lalandia i Billund.
Selvom Jannis jul ser ud til at blive idyllisk i år, så har det bestemt ikke altid været sådan.
Var varetægtsfængslet juleaften
I 2013 blev Janni Ree kendt skyldig i at have snydt en ældre, rig og syg mand for en million kroner sammen med sin far. De forsøgte også at sælge mandens hus og få en gevinst på 2,4 millioner kroner.
Den sag var skyld i, at hun måtte tilbringe julen i 2010 bag tremmer.
På trods af, at det måske lyder som et mareridt, så fortæller Janni nu til SE og HØR, at det endte med at være ganske hyggeligt:
"Det var en ganske hyggelig jul, da jeg sad varetægtsfængslet i Frederikssund. Jeg fik lov at komme ud i køkkenet og lave julemad til de andre."
Dog lægger hun ikke skjul på, at hun glæder sig en anelse mere til det, der skal ske i år:
"Jeg vil hellere holde med mine børn og børnebørn i Lalandia, som vi skal. Og holde med min kæreste og selvfølgelig ham og hans søn. Så nej, nej."