Senest.dk Redaktion
Kinesere kan nu leje en fremmed hund i timevis via en app.
Du henter den hos ejeren, går en tur i parken og afleverer den igen, omtrent som man stiller et lånt el-løbehjul tilbage på fortovet. Konceptet hedder Wangbu, der løst kan oversættes til “gå med hund”, og siden marts har det spredt sig på sociale medier i Kinas største byer.
I Beijing, Shanghai og Shenzhen kan man nu booke en hund time for time. Ejerne opretter en profil med deres kæledyr, og lejeren aftaler selv afhentning og aflevering direkte med ejeren. Prisen ligger på mellem 10 og 60 yuan i timen (ca. 9-57 kr.), alt efter race og hvor længe man vil låne den.
På listen finder man blandt andre den hvide west highland terrier Even til 45 yuan i timen (ca. 43 kr.) og corgien Baiwan til 60 yuan (ca. 57 kr.). Reglerne er til gengæld klare: man må kun gå tur med hunden, mens ejeren er til stede, og man må ikke fodre den med andet end det, ejeren selv har givet med.
Eksperter advarer om stress hos hundene
Trenden har vakt begejstring blandt hundeglade kinesere uden tid eller plads til et fast kæledyr. Men dyreadfærdseksperter advarer om, at de mange skiftende ledsagere kan gøre hundene utrygge. En hund knytter sig til faste mennesker og kendte rutiner, og når den gang på gang afleveres til fremmede, kan det udløse stress og angst.
Bag de søde profilbilleder gemmer der sig et større problem, som rækker langt ud over en enkelt app. I Kina betragtes kæledyr juridisk set som ejendom, og det gør det svært at gribe ind, hvis et dyr lider overlast.
En stjernehund forsvandt fra marken
Hvor galt det kan gå, viser en sag, der i øjeblikket oprører millioner af kinesere. Chutou, en otte år gammel border collie, havde fulgt sin ejer, rejse-influenceren Guo fra Henan-provinsen, på årevis af ture rundt i landet og havde samlet over 1,5 millioner følgere på sociale medier.
Den 11. maj opdagede Guos far, at Chutou var forsvundet fra familiens marker. Overvågningsbilleder afslørede, at to personer havde grebet hunden og kørt væk med den på en elcykel. Få dage senere var den solgt videre til en hundehandler for 180 yuan (ca. 170 kr.) og blev kort efter slagtet og spist.
Da Guo fik fat i den formodede gerningsmand, fik han et iskoldt svar: “Hunden er død, så hold op med at gøre et stort nummer ud af det,” og senere “Jeg har ikke brudt loven.” Guo tilbød ellers 10.000 yuan (ca. 9.500 kr.) for at få hunden tilbage, før han forstod, hvad der var sket.
Loven behandler hunden som en ting
Det juridiske er netop kernen i danskeres undren. Fordi en hund i Kina regnes som ejendom, blev tyveriet behandlet som et ganske almindeligt tyveri af en genstand. Og en sag kan kun rejses som kriminel, hvis det stjålne er vurderet til mere end 2.000 yuan (ca. 1.900 kr.), hvilket gør en hunds følelsesmæssige værdi næsten umulig at føre bevis for i retten.
Guo har afvist ethvert forlig. “Jeg har til hensigt at forfølge sagen ad rettens vej,” skrev han til sine følgere, som han takkede for deres opbakning og solidaritet.
Sagen sætter fingeren på et ømt punkt. Kina har ingen national lov mod dyremishandling, og dyrevelfærdsorganisationer presser på for forandring. “For at forhindre hundetyveri er Kina nødt til at forbyde handlen og udtrykkeligt anerkende hunde som selskabsdyr, ikke blot som ejerens ejendom,” siger Kina-ekspert Peter Li til Humane World for Animals. Organisationen anslår, at omkring 20 millioner hunde hvert år slås ihjel for at blive spist på verdensplan.
Set fra Danmark, hvor hunden er familiemedlem og dyrevelfærd er lovsikret, virker det dobbelt fremmed: først en app, der gør hunden til en vare, man kan leje og aflevere, og dernæst et retssystem, hvor selv en elsket hund først og fremmest er en ting.
