Hvad danske mænd ikke har har skulle betale en krone for, bliver fra næste år fjernet.
Lige nu læser andre
Tiltaget, der skulle få unge mænd født i 2005 til at få HPV-vaccinen gratis, nærmer sig sin afslutning.
På trods af stor opmærksomhed og økonomisk støtte fra staten er det ikke alle, der har taget imod tilbuddet.
Siden december sidste år er andelen af unge mænd, der har fået første stik, steget fra 31 til 45 procent, mens andelen, der har gennemført hele vaccinationsforløbet, er gået fra 28 til 31 procent.
Der er sket en fremgang, men den store tilslutning, som myndighederne havde håbet på, er der ikke kommet, skriver DR.
Initiativet var en del af et målrettet catch-up-program, der skulle give de årgange, der aldrig blev omfattet af det obligatoriske tilbud, en mulighed for at blive beskyttet mod virusset.
Læs også
HPV kan føre til kræft og celleforandringer hos både mænd og kvinder, og langt de fleste smittes i løbet af livet. Derfor har vaccinen været en del af børnevaccinationsprogrammet i mange år, især for piger og siden 2019 også for drenge.
Tilbuddet til 2005-årgangen slutter 31. december. Dog fortsætter de gratis doser for dem, der har fået første stik inden 31. august.
Budgettet er brugt
I finansloven for 2025 blev der afsat 24 millioner kroner til programmet, men på næste års finanslov er der ikke afsat penge til en ny runde. Ministeriet understreger, at det ikke betyder, at vaccinen er blevet nedprioriteret.
“Der er afsat penge i 2025 til et étårigt catch-up-program for den specifikke målgruppe. Der er fortsat afsat varige midler til at tilbyde HPV-vaccinen som en del af børnevaccinationsprogrammet for drenge,” siger Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Dermed er den nuværende indsats et engangsprojekt, der har haft fokus på et konkret hul i programmet, og midlerne er ved at være opbrugt.