Sebastian Ilsøth
Dieseludstødning kan skade din hjerne.
Luften omkring os er ikke kun noget, vi indånder – den påvirker også vores helbred langt dybere, end vi måske er klar over.
Ny finsk forskning har nu kastet lys over en bekymrende sammenhæng mellem dieseludstødning og skader på hjernen, hvilket giver en ny dimension til diskussionen om luftforureningens konsekvenser.
Forskere fra Østfinlands Universitet har undersøgt, hvordan partikelforurening fra dieselmotorer påvirker hjernens immunceller.
Resultaterne har vakt opsigt. Ifølge forskerne svækkes mikroglia – hjernens første forsvarslinje – hvilket nedsætter dens evne til at beskytte hjernen.
”Mikroglia er de immunceller, der udgør hjernens første forsvarslinje,” forklarer læge Sohvi Ohtonen, der står bag undersøgelsen.
Hun påpeger, at partikler fra ældre dieselmotorer skader cellernes funktion så meget, at hjernens evne til at håndtere affald og inflammationskontrol forringes.
Forskerne har kortlagt effekten af forskellige typer dieseludledning og fundet ud af, at ældre motorer udgør den største risiko. Nyere motorer, der lever op til Euro 6-normen, påvirker mikroglia, men i mindre grad.
Det betyder, at forurening fra trafikken ikke kun belaster vores lunger og hjerte, men også kan skade hjernens beskyttelsessystem.
Forskernes vurdering er klar: Når disse immuncellers funktioner svækkes, øges risikoen for alvorlige neurologiske sygdomme.
Alzheimers, Parkinsons og Huntingtons sygdom er eksempler på lidelser, der kan få lettere fat i en hjerne, der er udsat for dieseludledning over tid.
Trafikrelateret forurening har længe været anerkendt som et sundhedsproblem, men de nye resultater skaber nu en endnu større bekymring.
”Trafikrelateret forurening er fortsat et alvorligt sundhedsproblem,” siger Sohvi Ohtonen. Og statistikkerne understøtter alvoren:
Ifølge Miljøstyrelsen mister omkring 3.500 danskere hvert år livet som følge af luftforurening, hvor dieselmotorer spiller en væsentlig rolle.
Den finske forskningsrapport kommer samtidig med, at diskussionen om dieselmotorens rolle i transportsektoren er mere intens end nogensinde, og kravene til renere teknologier strammes politisk.
Spørgsmålet er, om disse nye resultater vil få betydning for den grønne omstilling i Europa – men de rejser en presserende bekymring om, hvor meget forurening vores hjerner faktisk kan tåle.
