Godt nyt til danskerne: Netto, Føtex og Bilka sænker priserne

14/04/2023 14:03

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com Foto: Shutterstock
Salling Group kommer nu med en glædelig nyhed for mange forbrugere.

Mest læste i dag

Salling Group, som ejer kæderne Netto, Bilka og Føtex, har meddelt, at de vil sænke priserne på en række varer som led i en "prisbevægelse", der vil strække sig over hele året.

Det skriver Berlingske, der har talt med Henrik Vinther Olesen, der er kommunikations- og CSR-ansvarlig i Salling Group.

Han forklarer, at prissænkningerne vil ske i ryk:

- Mange af vores aftaler med leverandører er bundet over tid. Vi kommer til at se prisfald i ryk, ligesom vi så prisstigninger i ryk. Vi får det på en bred front. Vi vil se det kategori for kategori, siger han.

De første varer, der vil opleve prisfald, er mejeriprodukter.

Dette skyldes en overproduktion af mælk og en faldende afregningspris hos landmændene.

Salling Group har allerede sat priserne på varer som Kærgården, Lurpak, mælk og forskellige oste i Netto, Føtex og Bilka, og har sendt opdaterede priser på 31 varer for at dokumentere prisfaldene.

Det er dog ikke kun Salling Group, der sænker priserne på mejeriprodukter.

Også Lidl har varslet prisfald på forskellige mejeriprodukter og angivet, at det sker, fordi leverandørerne sænker priserne.

Prisfald over en bred kam

Henrik Vinther Olesen understreger desuden, at selvom de starter med mejeriprodukter, vil der være prisfald over en bred kam, og at det er begyndelsen på en bevægelse, der vil blive ved.

- Vi vil gerne sende et signal om, at der er en bevægelse på vej, og vi vil gøre alt for at få priserne ned, siger han.