Sebastian Ilsøth
Bo mener, at det er for let at få førtidspension.
Da Bo Albert Larsen i 2010 stod foran løsladelse fra fængslet, blev han kontaktet af Brøndby Kommune med et uventet tilbud: førtidspension. Det kom bag på ham – ikke fordi han følte sig glemt, men fordi han aldrig selv havde ansøgt om det.
“Jeg tog i hvert fald ikke initiativ til det selv. Det var Brøndby Kommune, der opfordrede mig til at søge, lige før jeg blev løsladt efter en fængselsstraf for tyveri,” fortæller han til B.T.
En fortid med udfordringer
Bo lægger ikke skjul på, at han tidligere har været på afveje. Han har haft problemer med stoffer, været kriminel og haft forbindelser til rockermiljøet. Men selv med den baggrund undrer han sig i dag over, hvor let han dengang fik tilkendt førtidspension – især når han sammenligner med de mange, der må kæmpe i årevis for samme støtte.
Han mener, systemet svigter på to fronter:
Både over for dem, der får førtidspension uden reelt behov – og dem, der ikke kan få adgang til den, selvom de har.
“Det er urimeligt over for de mennesker, som virkelig har behov, men som bliver tvunget igennem den ene arbejdsprøvning efter den anden,” siger Bo.
Et nyt kapitel
I dag har Bo vendt op og ned på sit liv. Han har lagt kriminaliteten bag sig og forsøgt at starte forfra. For nogle år siden henvendte han sig til kommunen for at komme i gang og søgte kontanthjælp – dog uden held.
Nu bor han i Esbjerg, hvor kommunen har hjulpet ham i gang med et forløb, der giver håb om en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Her oplever han en helt anden tilgang end tidligere.
“Esbjerg Kommune tager mig seriøst og støtter mit ønske om at bidrage,” fortæller han.
Hans historie rejser spørgsmålet, om det bør være lettere at få revurderet en førtidspension – særligt for dem, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
