Klimaforandringer fører til hyppigere skybrud, stormfloder og stigende grundvandsniveauer, hvilket udgør en alvorlig trussel mod boliger, virksomheder og samfundsinfrastruktur.
DANVA og KL har siden 2018 arbejdet for en lovgivning, som giver vandselskaberne mulighed for at lave kollektive løsninger for terrænnært grundvand.
Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.
Loven, som fremsættes i Folketinget i næste uge, løser ikke alle udfordringer med klimatilpasning, men er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
”Terrænnært grundvand udfordrer vores bygningsmasse, som repræsenterer en meget stor samfundsværdi. Vi er derfor nødt til også at intensivere indsatsen mod den stigende trussel fra grundvandet. De kollektive løsninger gør os stærke og i stand til at tilpasse vores samfund til klimaforandringerne, der giver stadig mere vand flere steder,” siger administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
DANVAs beregninger viser, at vandselskabernes indsats med at håndtere det terrænnære grundvand vil koste en gennemsnitsfamilie mellem 20 og 40 kroner akkumuleret mere på vandtaksten om året i 50 år.
Investeringen, der er bedst mulige beregning på i alt 106 milliarder kroner skal bruges til drænledninger, grøfter og andre løsninger, som kan afhjælpe problemet i større skala.
Mulighed for at forebygge og afhjælpe skader
360.000 ejendomme inden for de kloakerede områder har vand stående mindre end en meter under terræn mere end 80% af året.
Det giver store problemer med fugt, skimmel og ødelagte bygninger, veje og anlæg. Afløbssystemerne bliver også hårdt presset af den stigende grundvandsstand, da der siver store mængder vand ind i afløbssystemerne.
”Indtil nu har borgerne selv skullet håndtere det terrænnære grundvand, hvilket har været dyrt og uhensigtsmæssigt. Borgerne har jo ikke selv redskaber til at løse problemerne. Samtidig er det nødvendigt at sætte ind nu, da vi ser frem mod en forværring pga. klimaændringer med mere nedbør, særligt om vinteren,” siger Carl-Emil Larsen.
DANVA er positiv over for den kommende mulighed for at forebygge og afhjælpe skader på bygninger og infrastruktur, herunder at den nye lovgivning lægger op til metodefrihed i valg af løsninger, forudsat det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
”Det viser en tillid til, at vandselskaberne kan finde de bedste løsninger, hvor det bliver muligt at lave dræn, løsninger på overfladen eller bruge vandet som ressource, f.eks. som teknisk vand til PtX-anlæg, hvilket der netop er kommet et lovforslag om. Nu kan vi sikre en mere sammenhængende indsats mod effekterne af klimaforandringer,” siger Carl-Emil Larsen.
Barrierer for gennemførelse
Til trods for stor tilfredshed med lovforslaget, så peger DANVA dog på tre barrierer, ministeren skal rydde af vejen for at loven kommer til at virke. Projekterne skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, ligesom der skal findes fornuftige regneregler, som ikke hæmmer implementeringen af projekterne i praksis. Samtidig opfordrer DANVA Regeringen til at afklare problematikken omkring udledningstilladelser, som i dag udgør en alvorlig barriere for at komme af med vandet.
”Lovforslaget er et vigtigt skridt i den rigtige retning for vores klimatilpasning, men mange projekter kan ikke gennemføres uden udledningstilladelser. Derfor skal vii skal sikre de nødvendige udledningstilladelser for at kunne komme af med det vand, der giver oversvømmelser og truer danskernes ejendomme,” afslutter Carl-Emil Larsen.
Derudover peger DANVA også på, at udfordringerne i forhold til vandselskabernes økonomiske rammer skal håndteres, så de kan bidrage til at forebygge skader som følge af klimaforandringer.
Ifølge beregninger fra DTU kan de samlede skader fra oversvømmelser på grund af klimaforandringer løbe op i over 400 milliarder kroner over de næste 100 år, hvis der ikke investeres i forebyggelse.
Dansk Industri anslår, at 120.000 erhvervsejendomme er i risiko for skader, mens CONCITO vurderer, at 440.000 helårsboliger og 160.000 fritidshuse allerede er påvirket af ekstremvejr.
