Senest.dk
Forside Nyheder Familie vinder 2,9 millioner kroner i Lotto og afslører hemmelighed:...

Familie vinder 2,9 millioner kroner i Lotto og afslører hemmelighed: “Vi har da en teori…”

lotto
Foto: Danske Spil

“Jeg blev ringet op af min lillebror klokken fire om natten.”

Lige nu læser andre

Der findes øjeblikke, man aldrig glemmer – øjeblikke, hvor man præcist kan huske, hvor man var, og hvad man lavede, da man først hørte nyheden.

En datter, en far og en onkel fra Århus-området vil for evigt huske, hvor de befandt sig, da de opdagede, at deres Spil Sammen-kupon havde vundet hele 2,9 millioner kroner, som skulle deles mellem dem. Datteren lå i seng, faren sad på toilettet, og onklen var i Spanien.

“Min lillebror ringede til mig klokken fire om natten. Han var i Spanien, da han opdagede, at der var gået penge ind på hans konto,” fortæller faren. “Først troede han, det kun var 900 kroner, men så så han, at der stod 900.000 kroner. Så ringede han til mig for at tjekke min konto.”

For at undgå at vække resten af familien tog han samtalen på toilettet.

Danske Spil skriver i en pressemeddelelse:

Læs også

“Jeg sad på toilettet og åbnede Danske Spil-appen – og så havde jeg også vundet! Pludselig råbte min datter gennem hele huset: ‘JEG HAR OGSÅ VUNDET!’ Der var euforisk stemning midt om natten. Det var vanvittigt, en fantastisk overraskelse,” husker faren med et grin.

Også datteren mindes oplevelsen med smil.

“Det var en helt surrealistisk oplevelse at vågne op til sådan et stort beløb på kontoen. Jeg kunne slet ikke sove efterfølgende, selvom jeg skulle på arbejde om morgenen. Jeg var helt udmattet, så jeg tog kun en kort vagt, og så hjem for at fejre med familien,” fortæller hun.

Datteren havde købt fem rækker i Eurojackpot, mens faren og onklen hver havde købt fire. Det betød, at datteren fik den største del af gevinsten – 1.127.850 kroner – mens de to andre modtog 902.280 kroner hver.

Resten af familien var naturligvis også med til fejringen, selvom de ikke havde vundet noget.

Læs også

“De var helt i chok. Man hører om gevinster, men kender ingen, der vinder. Det var kæmpestort at fortælle det til mine søskende og min mor. De synes også, det var fantastisk, selvom de senere har ærgret sig over, at de ikke var med,” fortæller datteren.

Hun valgte dog at dele lidt af sin gevinst med sine søskende:

“Kunne jeg have delt mere, ville det have været endnu bedre, for så havde flere kunnet glæde sig. I vores familie elsker vi at glæde hinanden, og det var fantastisk at kunne give lidt af gevinsten videre – det betyder virkelig meget,” siger hun.

Villa, Volvo og vovse – næsten da

Siden gevinsten har datteren haft mulighed for at forkæle sig selv. Med sin del kunne hun både investere og opfylde nogle personlige drømme.

“Jeg har købt en brugt bil og en lille hund, og jeg er flyttet i egen lejlighed. Derudover har jeg også investeret lidt, så pengene rækker længere,” fortæller hun.

Læs også

Familien spiller stadig Spil Sammen og håber på endnu en gevinst. I dag kan man spille Lotto, Eurojackpot og Vikinglotto på abonnement, så man altid husker at spille sammen.

“Vi spiller stadig, og nu er hele familien med, så flere kan dele en eventuel gevinst. Siden dengang har vi ikke vundet mere end 100 kroner, men vi taler ofte om, hvad vi ville gøre, hvis vi vandt igen,” siger datteren.

Faren tilføjer med et smil:

“Vi har ikke ramt de store gevinster siden, men vi har en teori… Min lillebror var i Spanien, da vi vandt sidst, og nu er han taget af sted igen. Vi håber, det bringer heldet tilbage!”

Ads by MGDK