Senest.dk
Forside Nyheder Vladimir Putin gav særlig gave i USA: Koster cirka 140.000...

Vladimir Putin gav særlig gave i USA: Koster cirka 140.000 kroner

putin
Presidential Executive Office of Russia / Wiki Commons

Russerne viste sig fra den gavmilde side.

Lige nu læser andre

Møder mellem internationale toppolitikere fylder i øjeblikket meget i medierne.

For eksempel var det for nylig, at Donald Trump og Vladimir Putin mødtes i USA for at drøfte fremtiden for krigen i Ukraine.

Mens verdens øjne var rettet mod topmødet mellem den amerikanske og den russiske præsident i Alaska, oplevede en lokal mand noget, der nu har fået global opmærksomhed.

Mark Warren, 46 år og bosiddende i Anchorage, blev pludselig centrum for en usædvanlig historie, da han kort før topmødet blev interviewet af russiske journalister.

Han kørte rundt på sin motorcykel af mærket Ural – et mærke med rødder tilbage i Sovjetunionen – og det var netop dette, der vakte opsigt.

Læs også

Ifølge Ekstra Bladet via Reuters blev interviewet hurtigt delt i russiske medier, hvor det gik viralt og fangede interessen hos embedsmænd i Moskva.

To dage før topmødet modtog Warren et overraskende opkald: Rusland ville give ham en helt ny motorcykel.

Dagen efter mødet blev han inviteret til hotellet, hvor den russiske delegation boede. Her ventede en spritny Ural til en værdi af 22.000 dollars (cirka 140.000 kroner).

“Jeg må sige, at dette er en personlig gave fra præsidenten for Den Russiske Føderation,” sagde den russiske ambassademedarbejder Andrei Ledenev, da gaven blev overrakt til Warren.

Den amerikanske borger blev målløs over den generøse gestus, og mon ikke han sender et par varme tanker til russerne, hver gang han suser afsted på sin nye motorcykel.

Ads by MGDK