Selv inden man forlader ankomsthallen i ferieparadiset, begynder pengene at sive fra kontoen – ofte uden at mange lægger mærke til det.
Kortet bliver brugt ubesværet gennem terminalens betalinger, men skjult bag strandture, sangria og souvenirs lurer en skjult udgift, som mange feriebudgetter kæmper med.
Mange danskere oplever, at ferieregningen bliver højere end forventet – og det skyldes ikke bare impulsive køb af hatte eller opgraderinger på hotellet.
Midt i feriestemningen sniger en af rejselivets mest oversete pengeslugere sig ind: gebyrerne. Ikke de tydelige gebyrer, men de små beløb, der stille og roligt trækkes, hver gang man hæver kontanter i udlandet.
Her kommer den skjulte udfordring: gebyrer ved kortbetaling og kontanthævning i udlandet. En regning, mange først opdager, når ferien er slut, og kontoudtoget lander i postkassen.
Ifølge Forbrugerrådet Tænk bruger den gennemsnitlige dansker cirka 6.200 kroner på kortet under udenlandsferier. Det kan betyde en ekstraregning på omkring 60 kroner ved brug inden for EU, mens det kan løbe op mod 100 kroner eller mere i gebyrer, når man rejser uden for EU.
Rolf Høymann Olsen fra Forbrugerrådet Tænk giver et klart råd:
“Det er bedst at hæve så stort et beløb som muligt, når man ankommer til sit ferieland. Der er både vekselgebyrer og hævegebyrer, og hæver man kun små beløb, kan det hurtigt blive dyrt,” fortæller han til B.T.
Han påpeger også, at valget af pengeautomat har betydning. Ikke alle automater er lige fordelagtige – nogle kan hurtigt tømme feriebudgettet mere end et glas vin på den spanske kyst.
“Bankautomater er ofte et bedre valg, men reglerne varierer fra land til land. Derfor er det en god idé at undersøge gebyrerne, inden man hæver penge,” siger Olsen.
Så næste gang du skal bruge kortet på ferie, kan det betale sig at dobbelttjekke gebyrerne – inden regningen tikker ind.
