De automatiske fartkontroller gør mere end at øge trafiksikkerheden – de er også en stabil kilde til indtægter.
En ny rapport fra Rigsrevisionen afslører, hvor store summer der bliver opkrævet i fartbøder, og hvordan fotovognene anvendes.
Tallene viser en markant vækst i bødeindtægterne, samtidig med at politiet får kritik for deres placering af fotovognene.
Flere fotovogne, større bødeindtægter
På de danske veje patruljerer 107 fotovogne, og de har vist sig at være en indbringende forretning. Ifølge Rigsrevisionens rapport blev der i 2023 opkrævet 759 millioner kroner i fartbøder – en stigning fra 680 millioner kroner i 2020.
Dette er sket på trods af, at fotovognene for fem år siden tilbragte færre timer på vejene.
En lukrativ investering
Politiet har løbende udvidet antallet af ATK-biler (automatisk trafikkontrol), og de nyeste modeller er mere avancerede end tidligere. De kan registrere hastighedsovertrædelser både foran og bagved køretøjet – og for første gang også fange motorcyklister.
Rapporten viser desuden, at 90 procent af alle fartbøder i Danmark kommer fra de automatiske fartkontroller. Denne høje andel har sat gang i debatten om, hvorvidt formålet med fotovognene primært er at forbedre sikkerheden eller øge indtægterne.
Kritik af politiets prioritering
Selvom fartkontrollen skaber store indtægter for staten, møder politiet kritik for deres strategiske valg. Rigsrevisionen påpeger, at ressourcerne ikke altid anvendes optimalt, og at placeringen af fotovognene ikke nødvendigvis sker ud fra trafiksikkerhedsmæssige hensyn.
Flere mener, at fotovognene ofte placeres på steder med lav ulykkesrisiko, men hvor mange bilister alligevel kører for stærkt. Dette har vakt debat om, hvorvidt fartkontrollen først og fremmest handler om sikkerhed – eller om økonomisk gevinst.
