Voldsomt vejr ventes at ramme Vestkysten mandag.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har mandag morgen udsendt et varsel.
Ifølge deres prognoser kommer der nemlig forhøjet vandstand ved Vadehavet og den centrale del af Vestkysten.
Varslet lyder på kategori 1, som er voldsomt vejr, hvor man skal være opmærksom på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter.
Det gælder her til eftermiddag mellem klokken 16:00 og 19:00.
Ved Vadehavet ventes mellem 2,4 og 2,6 meter over normal vandstand (DVR), mens det ved den centrale del af Vestkysten ventes at være 1,9 og 2,1 meter.