DMI er ikke i tvivl: Sådan bliver vejret juleaften

19/12/2024 07:13

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
DMI er ikke i tvivl.

Andre læser også

Kalenderen skriver december og julen står for døren.

Men når man ruller gardinerne fra, så er det alt andet end vinterligt.

Det grå og kedelige vejr har nemlig fået sit tag over Danmark, og meget tyder på det ikke lakker mod enden lige foreløbig.

For selvom en lang række danskere drømmer om et sneklædt Danmark, så er det i stedet et nyt regnvejr der hver dag venter danskerne.

Desværre syntes vejret nemlig fortiden mere at minde om efterår med mange skyer og flere regnvejr samt til tider en god gang sus i skørterne.

Hver dag frem til lillejuleaften bringer et nyt regnvejr.

Det selvsamme sker torsdag, hvor et lavtryk passerer Danmark fra sydvest og giver en overgang udbredt regn til hele landet.

Fra sidst på formiddagen begynder det at klarer op fra nordvest – først med tørvejr og især i Nordvestjylland kan man være heldig også at se solen.

Det skriver DMI.

I aften og i nat blæser det op fra nordvest med jævn til hård vind og ved Vestkysten op til hård kuling med vindstød af stormstyrke.

I de vestlige egne kan der komme enkelte byger ellers bliver det tørt og til dels klart vejr med temp. ned mellem 2 og 5 graders varme.

De kommende dage fortsætter vejret med at byde på ustadigt, mildt og til tider blæsende og vådt vejr, idet flere fronter ligger i kø for at passere Danmark vestfra.

Det giver en weekend med både sol, skyer og regn mens temperaturerne holder sig mellem 3 og 7 grader.

Når danskerne tager hul på juledagene, så fortsætter det ustadige vejr.

Lille juleaften bliver med lidt eller stedvis nogen sol og enkelte byger. Dagtemperaturen op mellem 2 og 5 grader, mens det om natten bliver mellem 3 graders frost og 3 graders varme.

Juleaften ligner i øjeblikket en dag med skyet vejr og lidt regn i perioder. Temperaturen ligger hele døgnet mellem 5 og 8 grader.