De særdeles flotte forårstendenser har i den grad fået sit tag over Danmark.
En lang periode har nemt nu budt på masser af sol og høje temperaturer, og det ser ud til at fortsætte en rum tid endnu.
Det særdeles flotte vejr skal ses i lyset af, at vejret i Danmark i høj grad er domineret af det vi kalder for polarfronten.
Polarfronten adskiller kold arktisk luft i nord, fra den varmere tropiske luft i syd. Ligger polarfronten nord for Danmark kan vi altså forvente markant højere temperaturer end hvis den lå syd for Danmark og vice versa.
Det skriver DMI.
Polarfrontens placering styres i høj grad af jetstrømmene, som er nogle kraftige vinde der foregår i ca. 10 kilometers højde.
Jetstrømmene blæser typisk fra vest mod øst og bliver også kaldt for atmosfærens motorvej – det er f.eks. derfor det går hurtigere at flyve fra Amerika til Europa end det gør at flyve den anden vej.
Udover at være praktisk for flyene at følge, når man skal krydse Atlanten, agerer jetstrømmene også som den letteste vej for et lavtryk at følge.
Når jetstrømmene/polarfronten ligger ind over Danmark får vi altså mere ustadigt vejr i form af lavtryk og fronter.
Selvom vi som mennesker oplever vand og luft som to meget forskellige ting så opfører de sig faktisk på meget ens måder.
Indenfor fysikkens verden er begge dele nemlig en såkaldt fluid. Derfor er der faktisk også bølger i luften og polarfronten følger nogle bølgeformer med en typisk bølgelængde på 6000 kilometer.
I nogle bestemte tilfælde kan disse kæmpe bølger blive meget store, og nærmest ligge helt stille. Polarfronten får form som det græske tegn Omega, og i meteorologiens verden kalder vi da også dette for en Omegablokering.
I sådanne tilfælde kan vejrsituation blive utrolig fastlåst og nærmest ikke ændre sig i flere uger. Det meget stabile vejr, vi har haft i Danmark på det sidste, er forsaget af netop sådan en omegablokering.
Den blokering ser ikke ud til at lakke mod enden lige foreløbig.
For alt tyder på at det stabile vejr fortsætter ind i næste uge, og vi skal muligvis kigge længe efter noget rigtig nedbør.