Digitaliseringsstyrelsen med vigtig advarsel til alle MitID-brugere

12/01/2025 21:40

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Privat
Hvis du har MitID, skal du passe godt på.

Andre læser også

Det kræver skærpet opmærksomhed og en sund portion skepsis, når vi navigerer på internettet.

Selvom nettet tilbyder utallige muligheder, gemmer det også på adskillige faldgruber, som cyberkriminelle er klar til at udnytte. Trods utallige advarsler om digitale svindelnumre bliver mange stadig ofre for svindel.

Derfor er det afgørende at være ekstra opmærksom, især når der dukker en besked op fra Mit digitale selvforsvar – og det er netop aktuelt nu. I denne omgang er det især brugere af MitID, der skal være på vagt.

Lige nu cirkulerer der falske e-mails, som udgiver sig for at være fra MitID. I disse e-mails hævder svindlerne, at din konto midlertidigt er blevet suspenderet, og de opfordrer dig til at følge et link og indtaste dine personlige oplysninger for at verificere og genaktivere kontoen.

Denne e-mail er falsk.

Du må derfor ikke klikke på linket eller dele dine oplysninger – hverken via e-mail eller telefon – med personer, der eventuelt ringer og påstår at være fra banken eller politiet.

Det er vigtigt at huske, at MitID aldrig vil bede dig om at udlevere dine kontooplysninger eller personlige data via e-mail eller SMS.

Hvis du allerede har klikket på linket og afgivet dine oplysninger, bør du straks kontakte Cyberhotline for Digital Sikkerhed på telefonnummer 33 37 00 37 for at få hjælp.

Her er tre vigtige råd til at beskytte dig mod svindel:

  1. Hverken banker eller offentlige myndigheder vil nogensinde bede dig om at dele dine personlige oplysninger eller adgangskoder via e-mail, SMS eller telefon.

  2. Hold øje med mistænkelige links og afsenderadresser. Kig efter tegn som usædvanligt lange links eller stavefejl.

  3. Hvis du er i tvivl, så kontakt afsenderen på deres officielle hovednummer og få bekræftet, om beskeden virkelig kommer fra dem.

Nedenfor kan du se et eksempel på en falsk e-mail.

Foto: Digitaliseringsstyrelsen