Advarer om atom-ragnarok: Største atomtrussel i over 30 år

18/06/2023 06:06

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock
Verden står tættere på en atomkatastrofe.

Mest læste i dag

"Verden står i øjeblikket over for den største atomtrussel siden afslutningen på Den Kolde Krig."

Sådan udtaler atomeksperten Hans M. Kristensen til det svenske medie SVT.

Hans M. Kristensen taler med sin udtalelse imod Stockholms internationale fredsforskningsinstitut (SIPRI) – hvor Hans M. Kristensen er ansat - som derimod melder om et fald i antallet af atomvåben verden over.

Rapporten, de har udsendt, informerer om, at der i januar var 12.512 atomvåben i verden. Det er 198 færre end året før. 

Faldet kan tilskrives USA og Rusland, der har skrottet en hel række af deres ældre atomsprænghoveder.

Dog hævder SIPRI, at Rusland har en tendens til at udskifte ældre kernevåben med mere moderne af slagsen. Hertil kommer det, at Rusland hører til en håndfuld lande, der har øget antallet af atomvåben i operationel tjeneste.

Og når det kommer til kernevåben, er antallet steget. 

Ifølge SIPRI er der i alt 9.576 kernevåben, som er klar til brug verden over. 

Det vil sige en stigning på 86 i forhold til 2022. 

SIPRI finder det bekymrende, at lande som Kina, Rusland, Indien, Pakistan og Nordkorea opruster atomarsenalet.