Jesper Bengtson
Danmarks mest elskede hverdagsret gemmer på en oprindelse, de færreste kender.
Duften af frikadeller på panden er noget af det mest danske, man kan forestille sig. Den hænger i køkkenet, mens kartoflerne koger, og den trækker børn og voksne til bordet på samme måde, som den har gjort i generationer.
For mange er frikadellen selve barndommen. Mormors opskrift, søndagsfrokosten, madpakken med en kold frikadelle og lidt rødbeder.
Men den ret, vi holder så inderligt af, begyndte slet ikke herhjemme.
En rejse fra det tyske køkken
Selve ordet frikadelle stammer fra tysk. Det skriver The Reluctant Gourmet, der forklarer, at ordet dækker over en flad, pandestegt kødbolle.
Retten kom efter alt at dømme til Danmark med tyske indvandrere i senmiddelalderen. Herfra udviklede den sig langsomt til den udgave, vi i dag kalder vores egen.
Med andre ord: frikadellen er en indvandrer, der for længst er blevet dansk.
Svinekød, løg og en knivspids allehånde
Den klassiske fars er enkel og ligetil. Traditionelt laves den af hakket svinekød, eller en blanding af svine- og oksekød.
Farsen bindes med hakket løg, æg, mælk og rasp, og en smule mel får det hele til at hænge sammen. Krydderierne er til at overskue: salt, peber og en anelse allehånde.
Så formes farsen til små, let fladtrykte boller og steges i smør eller olie, til de får den gyldne, sprøde skorpe. Netop den stegemetode har holdt sig stort set uændret gennem århundreder.
Mere har ændret sig, end du tror
Det, der til gengæld har flyttet sig, er alt det andet.
For selv om svinekød stadig er det mest almindelige, laver nogle i dag frikadeller af både fjerkræ og hakket fisk. Og så findes der lige så mange opskrifter, som der findes familier, der hver især sværger til deres helt egen.
Så næste gang frikadellerne syder på panden, kan man roligt lade tankerne vandre tilbage til et tysk køkken i middelalderen. Det er derfra, den danske klassiker tog sin første tur på panden.
