Sebastian Ilsøth
Er du en af dem, der hele tiden knækker fingrene, mens alle omkring dig klager over lyden og advarer dig om, at det vil give dig knogleproblemer i fremtiden.
Hvis du har for vane at knække fingrene, har du måske hørt, at det kan føre til gigt, og at du bør undgå det. Men er der egentlig noget om den påstand, eller er det bare en myte?
Ifølge Fiona Sweny, tidligere direktør for digital sundhed hos Holland & Barrett, skyldes den knækkende lyd, du hører, frigivelsen af gas i leddet. Dette fænomen kaldes crepitus, forklarer eksperten overfor Mirror.
Først er det vigtigt at forstå, at et led er stedet, hvor to knogler mødes og muliggør bevægelse. For eksempel fungerer knæet som et hængsel, der gør det muligt for underbenet at bevæge sig uafhængigt af låret.
Leddene stabiliseres af stærke væv, kaldet ledbånd, der forhindrer knoglerne i at vrides eller adskilles for meget, hvilket ellers kunne føre til forskydning.
Desuden er ledderne omgivet af brusk, et glat og slidstærkt bindevæv, der mindsker friktion under bevægelse. Men betyder det, at du risikerer gigt, hvis du knækker disse led?
Svaret er nej. Forskning har ikke fundet nogen direkte forbindelse mellem gigt og at knække led. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være en sammenhæng, da nogle personer med gigt oplever smerte og knirkelyde i leddene, som følge af bruskskader forårsaget af sygdommen.
Knirkelyde i leddene er almindelige, men de opstår oftere hos personer med hypermobilitet.
Personer med hypermobilitet kan strække deres led ud over den normale bevægelsesradius, og denne ekstra fleksibilitet kan føre til dannelse af luftbobler i leddet, som skaber den karakteristiske lyd.
Dette kan også ske med alderen, da brusken naturligt slides ned. Hvis du lider af slidgigt (artrose), kan det være en af forklaringerne.
“Den knækkende lyd er typisk lyden af bobler, der springer inde i kroppen. Det menes at skyldes, at trykket af kuldioxid omkring ledvæsken (synovialvæsken) falder,” forklarer Sweny.
“Dette skaber mulighed for, at CO2 frigives som en gasboble i ledhulen, når væsken bevæger sig mod områder med lavere tryk. Boblerne springer langsomt og skaber den velkendte knæklyd.”
Når dette sker, kan du ikke knække det samme led igen i flere minutter (typisk 15-20 minutter). Det skyldes, at gasboblerne skal opløses i ledvæsken, og leddet vender tilbage til sin normale position.
“Knæklyden kan også være anatomisk,” siger lægen, og tilføjer, at “hvis et ledbånd bevæger sig over en knoglefremspring, kan det skabe en knæklyd. Generelt er støjende led meget almindelige og sjældent noget at bekymre sig om.”
