Forskere har nu tændt et nyt håb for dem, der ønsker at slippe for grå hår og få deres naturlige hårfarve tilbage.
Et studie fra Columbia University i New York antyder, at ændringer i en bestemt livsstilsfaktor muligvis kan føre til, at håret genvinder sin oprindelige farve, ifølge Illustreret Videnskab.
Det rapporterer idenyt.
I undersøgelsen analyserede forskerne hårprøver fra 14 personer under mikroskop for at studere hårets aldringsproces.
Til deres store overraskelse fandt de hår, der var farvet ved roden, men gråt i spidsen – et tegn på, at håret havde genvundet farve efter at være blevet gråt.
Resultaterne blev endnu mere interessante, da forskerne sammenholdt farveændringerne med deltagernes stressniveauer over det seneste år. De opdagede, at grå hår ofte opstod i perioder med høj stress. Ét eksempel er en 30-årig kvinde, der fik to centimeter gråt hår i løbet af to måneder, hvor hun var separeret fra sin mand.
Omvendt oplevede en anden deltager, at hårfarven vendte tilbage efter en afslappende to ugers ferie.
Forskerne understreger dog, at det endnu er uklart, om det er muligt at genoprette hårfarven i hele håret ved at reducere stress, eller om det kun sker i enkelte hårstrå.