Jesper Bengtson
Næsten alle gør det hver eneste dag, og en psykoterapeut advarer nu om konsekvensen.
Forestil dig en helt almindelig aften derhjemme. Din partner fortæller om noget, der skete på arbejdet, og midt i sætningen kan du ikke lade være. Du ved allerede, hvad han eller hun vil sige, så du bryder ind.
Det føles uskyldigt. Men ifølge psykoterapeut Eloise Skinner er netop dén vane en af de mest undervurderede trusler mod et parforhold.
Det skriver UNILAD, der har talt med Skinner om de små hverdagsvaner, vi dårligt selv lægger mærke til.
Vanen er at afbryde. Og den er langt mere udbredt, end man skulle tro. En undersøgelse fra RescueTime har vist, at 98 procent af os oplever at blive afbrudt flere gange hver eneste dag.
Problemet er ikke selve afbrydelsen, men signalet, den sender. Når man bryder ind, flytter man opmærksomheden over på sig selv.
“Det retter fokus mod den, der afbryder, hvilket kan skabe en følelse af at blive overset eller ikke hørt,” forklarer Skinner til UNILAD.
Afbrydelsen rummer også en lille magtkamp, påpeger hun. Den overtager styringen i samtalen og kan opleves som respektløs. Og så fører den ofte til misforståelser, fordi den, der afbryder, allerede har gættet sig til, hvad den anden mente, i stedet for at høre det hele.
Over tid tærer det på tilliden og intimiteten mellem to mennesker.
Skinner peger på to andre vaner, der er lige så skadelige. Den ene er, at man holder op med at spørge til hinandens dag og for alvor lytte til, hvad den anden oplever. Den anden er telefonen, der ligger fremme midt i samtalen.
Hænger partneren konstant med næsen i skærmen og falder fra, når der bliver talt, kan det ifølge Skinner skade både tilliden, nærheden og evnen til at føre en rigtig samtale.
Modgiften er til at overskue. Lad partneren tale færdig, læg telefonen væk, og spørg ind til dagen, inden du selv tager ordet.
