Jesper Bengtson
Engang var frihed en helt almindelig del af det at være barn. I dag ser det anderledes ud.
Tænk tilbage på en sommeraften i 80’erne. Gadelygterne var endnu ikke tændt, og et sted i nabolaget lød der cykelklokker og råb fra en leg, de voksne ikke anede noget om.
Børn forsvandt ud ad døren efter morgenmaden og kom hjem, når maven rumlede eller når det blev mørkt. Ingen app holdt øje med dem. Ingen ringede for at tjekke. De legede tagfat, byggede huler og udforskede hvert hjørne af kvarteret på egen hånd.
Det amerikanske site Everything Baby Showers har samlet en række af de ting, børn dengang gjorde helt uden at tænke over det – og som i dag ville få de fleste forældre til at trække vejret dybt.
Da sikkerhedsudstyr var en sjældenhed
Cykelhjelm? Det var der næsten ingen børn, der havde. Man svang sig op på cyklen og kørte afsted med vinden i håret, og faldt man, rejste man sig igen med skrabede knæ.
Det samme gjaldt rulleskøjter og skateboard. Timevis på asfalten, ingen knæbeskyttere, ingen albuebeskyttere. Bare en hård flade og modet til at prøve igen.
Og så var der ladet på pickuppen. Børn sad bagi, mærkede vinden suse forbi og holdt fast, mens bilen rullede afsted. I dag er det utænkeligt.
Friheden der er forsvundet
Mange børn gik alene i skole fra en tidlig alder. Turen derhen var deres egen, og den lærte dem at klare sig selv.
Om sommeren sprang de i søer og åer uden en livredder i sigte. De klatrede højt op i træerne og byggede hytter af gamle brædder, helt uden voksne til at sikre, at det hele kunne holde.
I dag er billedet et andet. Bekymringer om trafik, fremmede og ulykker har gjort, at de fleste forældre holder langt tættere øje. Legen er rykket indenfor eller foregår under opsyn.
Ikke alt fra dengang var klogt, og nogle af farerne var ægte nok. Men for dem, der voksede op i de år, sidder følelsen stadig i kroppen: lyden af en cykel på grusvej, duften af sommeraften og visheden om, at man selv bestemte, hvor dagen bar hen.
