Mange danskere bruger radiatorens tal forkert: Her er, hvad de betyder

Du kender situationen. Du kommer hjem til en kold stue en mørk oktoberaften, og det første, du gør, er at dreje radiatortermostaten helt op på 5. Logikken er klar: jo højere tal, jo hurtigere bliver der varmt.

Men sådan fungerer det bare ikke.

Det skriver Videncentret Bolius, der forklarer en af de mest udbredte misforståelser i danske hjem, nu hvor fyringssæsonen er gået i gang.

Tallene på termostaten siger nemlig ikke noget om, hvor hurtigt radiatoren varmer op. De angiver den rumtemperatur, du gerne vil have. Termostaten forsøger så at holde den temperatur og lukker selv for varmen, når den er nået.

Så når du drejer op på 5, skynder du altså ikke varmen på vej. Du beder bare om en højere sluttemperatur, end du reelt har brug for.

Sådan skal tallene læses

Groft sagt svarer tallene til nogenlunde disse temperaturer, oplyser Bolius:

1 er omkring 13 grader. 2 er cirka 17 grader. 3 ligger på cirka 20-21 grader. 4 er omkring 23 grader. Og 5 betyder, at termostaten er helt åben.

De fleste rum har det godt med en indstilling omkring 3, hvor der typisk bliver 20-21 grader. Har du flere radiatorer i samme rum, er det en god idé at stille dem på det samme tal, så de ikke modarbejder hinanden.

Det er også her, pengene ligger. For hver grad du skruer ned, kan du spare omkring fem procent på varmeregningen.

Men du skal ikke skrue for langt ned. Bolius anbefaler, at du holder mindst 18 grader i boligen. Kommer temperaturen længere ned, stiger risikoen for fugt og skimmel, fordi fugten i luften lægger sig på de kolde vægge og vinduer.

Så næste gang stuen er kold, kan du roligt lade termostaten blive stående på 3. Varmen kommer ikke hurtigere af at dreje op på 5, og du betaler kun for en højere temperatur, du sjældent har brug for.