Jesper Bengtson
De er svære at få øje på, men bladene afslører dem.
Hvert efterår melder den samme opgave sig: potteplanterne skal ind, inden kulden for alvor sætter ind. Fra altan og terrasse flytter de tilbage i vindueskarmen, hvor de skal stå vinteren over.
Men nogle gange følger der mere med end selve planten.
Du opdager det måske først, når du vander. Bladene føles klistrede. Et tyndt, blankt lag har lagt sig på oversiden, og står planten tæt ved en rude eller et møbel, kan overfladen nedenunder også være klæbrig.
Det klistrede lag er et af de tydeligste tegn på skjoldlus. Det skriver Haveselskabet, der har samlet, hvad man skal kigge efter.
Skjoldlus er nemme at overse. De helt unge lus er bittesmå, mellem 0,2 og 2 millimeter, og de har ofte samme farve som den plante, de sidder på. Derfor er de godt gemt, og tit skal man have en lup frem for at få øje på dem.
De bløde skjoldlus sætter sig gerne tæt ved en bladnerve, hvor der er rigeligt med saft at suge af. Og netop saften er problemet.
Når lusene suger, udskiller de store mængder sukkerholdig honningdug. Det er den, der gør bladene klistrede. Oven i honningdugen kan der sætte sig sorte sodskimmelsvampe, og så bliver det for alvor synligt: et sort, sodet lag hen over bladene.
Sodskimlen gør mere end at skæmme. Den hæmmer plantens fotosyntese, så den ikke får energi til at vokse, og over tid kan det svække den. Bladene bliver først helt gule, siden brune.
Skjoldlus er ikke de eneste, der kan gemme sig i en potteplante. Uldlus viser sig som små hvide, uldne fnug i bladhjørner og folder, og andre små gæster som spindemider eller sørgemyg kan også dukke op indendørs. Men de klistrede blade og det sorte lag er den klassiske skjoldlus-signatur.
Derfor betaler det sig at kigge planterne godt efter nu, hvor de kommer ind. Vend bladene, følg bladnerverne med øjnene, og tag eventuelt en lup med.
