Jesper Bengtson
Nogle af dem står måske stadig på loftet hos dine forældre.
Luk øjnene og træd ind i en helt almindelig dansk stue engang i 90’erne.
Der står en grøn plante i vindueskarmen. Den har aldrig fået en dråbe vand, og den ser alligevel frisk ud hver eneste dag. For den er lavet af plastik.
De kunstige planter var overalt, netop fordi de ikke krævede en finger. De skulle bare stå og pynte, og det gjorde de år efter år.
Henne ved sofaen ligger et stykke teknologi, som dengang føltes nærmest magisk: en discman eller en walkman. For første gang kunne man tage sin musik med ud ad døren. Det var symbolet på frihed, skriver Bolignyheder.
Og skulle musikken fylde hele rummet, var der ghettoblasteren. Det store, bærbare stereoanlæg, man slæbte med på skuldrene, og som kunne spille højt nok til at genere hele opgangen.
Fredag aften foran skærmen
I reolen stod rækken af VHS-kassetter.
Fredag betød fredagsfilm, en tur i videobutikken og den hellige regel, alle kendte: husk at spole tilbage, før du afleverer.
Oppe på ungdomsværelset stod lavalampen og kastede sit dæmpede skær. De langsomt flydende klumper af farve kunne man stirre på i det uendelige. Den lavede ingenting nyttigt. Den skabte bare stemning.
Og så var der det gennemsigtige. Telefoner, Gameboys og fjernbetjeninger, hvor man kunne kigge lige ind i ledninger og kredsløb. Teknikken skulle ikke gemmes væk, den skulle vises frem.
Til sidst det, der prægede mange vægge og sofaer: det western-inspirerede. Puder og billeder med ørken, kaktusser og en duft af det vilde vesten.
Det er de samme genstande, der i dag får mange til at sukke efter 90’erne. Og nogle af dem er for længst røget på loftet hos forældre og bedsteforældre, side om side med andre ting fra hjemmet, som børn i dag næppe genkender.
Hvor mange af dem kan du selv huske?
