Det er ikke nødvendigt at skifte ovnvinduet ud for at rengøre det. Det er meget enkelt, hvis du har dette tilbehør.

28/04/2025 11:37

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
Det er meget enkelt, hvis du har dette tilbehør.

Andre læser også

At få rengjort ovnen er ofte en opgave, som mange skubber foran sig, og det er med god grund. For mellem fedtstænk, madrester og brændte pletter, der klistrer sig fast til glasset, kan enhver hurtigt blive gråhåret af at forsøge sig med en almindelig klud.

Når skidtet først har sat sig mellem de to glasruder, virker det nærmest som en umulig opgave - medmindre man vel at mærke demonterer hele ovnlågen, hvilket sjældent er noget, man klapper i hænderne over at skulle gøre.

Men fortvivl ej, for her kommer et tip, som både din bedstemor og professionelle køkkenfolk ville nikke anerkendende til.

Du behøver hverken et avanceret værktøj eller dyre rengøringsmidler. Alt du skal bruge er en ganske almindelig metalbøjle, sådan én som følger med skjorten hjem fra renseriet.

Det skriver mediet linternaute.com.

Tag bøjlen, fold den ud til en lang stang, og buk den ene ende om til en lille, flad krog. Pak derefter en mikrofiberklud, dyppet i varmt vand og lidt hvid eddike (eller eventuelt en almindelig rengøringsserviet), omkring krogen og fastgør den med en elastik eller lidt tape.

Ind gennem den hemmelige passage

Mange ovnlåger har en diskret åbning i toppen eller bunden - beregnet til ventilation, men nu også perfekt til dit hjemmestrikkede rengøringsværktøj.

Stik bøjlen med kluden forsigtigt ind i åbningen og begynd at rense mellem de to glasruder. Hvis åbningen sidder lidt svært tilgængeligt, kan du være nødt til at bøje dig ned eller fjerne den nederste ovnskuffe for at komme ordentligt til.

Let, hurtigt og risikofrit

Med den smarte metode slipper du for bøvl med skruetrækkere, små clips, tabte skruer - og ikke mindst risikoen for at slå ovnglasset i tusinde stykker.

På få minutter kan du nå alle de tidligere utilgængelige kroge, og dit ovnglas vil skinne som nyt. Så næste gang fedtstænkene driver dig til vanvid, kan du roligt lade skruetrækkeren ligge i skuffen og gribe fat i en metalbøjle fra skabet.