Jesper Bengtson
Pludselig svirrer de rundt over frugtskålen, og du aner ikke hvordan de kom ind.
Du har ryddet af. Køkkenet ser rent ud. Og alligevel er de der en morgen: en håndfuld bittesmå fluer, der svirrer rundt i luften over frugtskålen eller zigzagger hen over køkkenbordet.
Det første, de fleste tænker, er, at de må være fløjet ind udefra. Men svaret er som regel langt tættere på, og det er ikke særlig rart at høre.
For de små fluer kommer næsten altid et sted fra inde i dit eget køkken. Det forklarer insektforskerne ved University of Kentucky i deres gennemgang af de to typer fluer, der oftest render folk på ærmet derhjemme.
Den overmodne banan
Den ene er bananfluen. Den er kun omkring tre millimeter lang, med en brunsort krop og røde eller sorte øjne, og den svæver og flyver hurtigt i de der urolige, uforudsigelige mønstre, som gør den næsten umulig at ramme.
Den lever af det, der er ved at gå i forrådnelse. En enkelt overmoden banan, lidt frugt i skraldespanden, en skvæt juice i bunden af en flaske. Den elsker alt, hvad der gærer, og særligt eddike og øl trækker den til.
Og så er der tallet, der gør det hele forståeligt: en enkelt bananflue-hun kan lægge over 500 æg. Under de rette forhold tager hele livscyklussen bare otte til ti dage. Derfor går der fra ingen fluer til en hel sværm på under en uge.
Den, der kravler op af afløbet
Den anden type ligner nærmest et lillebitte møl. Det er afløbsfluen, mørkebrun med store, ovale vinger, der ligger ned over kroppen som et tag. Den er en elendig flyver og bevæger sig i korte, klodsede hop.
Den kommer, som navnet siger, op af afløbet. Hunnen lægger sine æg i det lag af organisk materiale, der sætter sig i en tilstoppet vask eller et bruseafløb.
Vil du af med dem, nytter det ikke at jagte de voksne fluer. Smid den inficerede frugt ud, og gør afløbet grundigt rent med for eksempel enzymrens, natron eller eddike efterfulgt af en omgang kogende vand.
