Jesper Bengtson
De står langs næsten hver eneste landevej, men de færreste aner, hvad de rummer.
Du kender dem. De hvide pæle, der står og lyser svagt op i forlygterne, når du kører hjem ad en mørk landevej. Den ene efter den anden, i en lang række langs vejkanten.
De fleste af os kører forbi dem uden at skænke dem en tanke. Men de er faktisk fyldt med information, hvis man ved, hvad man skal kigge efter.
Pælene hedder officielt kantpæle, eller N 41, og deres opgave er at tydeliggøre, hvor vejens kant går, og hvordan vejen snor sig videre. Det fremgår af Vejdirektoratets håndbog om vejafmærkning, som bygger på bekendtgørelsen om vejafmærkning.
Farverne er ikke tilfældige
Kig godt efter næste gang. På den refleks, pælen bærer, er der nemlig system.
I højre vejside sidder en gul refleks. I venstre vejside en hvid. Den lille forskel hjælper hjernen med at fornemme, hvad der er din side af vejen, selv i buldrende mørke.
Afstanden mellem pælene siger også noget. Normalt står de med 100 meters mellemrum. Men kommer du til et sted, hvor de pludselig står tættere, er det et varsel: her er et sving eller et sted, der kræver ekstra opmærksomhed.
Jo skarpere kurven er, jo tættere rykker pælene sammen for at tegne vejens forløb op foran dig.
Der gemmer sig endnu et fif. Toppen af pælen er skåret skråt, og motorkøretøjer skal altid passere pælen på den side, toppen hælder ned imod. På den måde viser pælen dig, hvor kørebanen er.
Og er du uheldig at få brug for hjælp, kan den side af pælen, der vender ind mod vejen, være forsynet med et symbol, der peger mod den nærmeste nødtelefon.
Selve pælen er desuden bygget til at give efter. Den må højst veje fire kilo og skal kunne knække eller lægges ned ved et forholdsvis let stød, så den ikke bliver farlig, hvis en bil rammer den.
