Tidligere TV 2-vejrvært deler rørende billede: Ikke på toppen

15/05/2023 15:01

|

Thea Andersen

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sara Maria Franch-Mærkedahl deler trist nyt om sin far, der er alvorligt syg.

Mest læste i dag

Den tidligere TV 2-vejrvært har et særligt stærkt bånd til sin far, Seid Mærkedahl Cuchillo.

Desværre er han ikke på toppen, fortæller Sara Maria Franch-Mærkedahl på Instagram, hvor hun har delt et rørende billede af sin far, som ligger i en hospitalsseng.

- Min sødeste papi er ikke på toppen. Men hans smil og dårlige humor lever heldigvis i bedste velgående, skriver Sara Maria Franch-Mærkedahl, der i februar sagde farvel til sit faste job som vejrvært på TV 2 for at blive freelancer.

I sidste måned fortalte den 42-årige til B.T., at hendes far er nyresyg, lungesyg, hjertesyg og har diabetes - og nu fortæller hun altså, at han ikke har det særlig godt.

Du kan se det rørende billede herunder.

Privat danner hun par med skuespilleren Nicolaj Kopernikus, der især er kendt fra "Klassefesten"-filmene.

For nylig tog de et stort skridt i deres forhold ved at flytte ind i deres hus på Østerbro, som de købte i efteråret 2022 og siden har renoveret, sammen med deres fem sammenbragte børn.

Sara Maria Franch-Mærkedahl har to døtre, Vega Marie og Kastanje Kirstine, fra sit tidligere ægteskab, mens Nicolaj Kopernikus har børnene Roberta, Louis og Mollie.