Selvom det britiske kongehus har færre hænder til at tage sig af de royale opgaver, betyder det ikke, at deres økonomi bliver strammet. Tværtimod kan den britiske kongefamilie forvente en betydelig lønstigning i 2025, hvilket allerede har skabt debat.
Ifølge flere britiske medier, herunder Town & Country Magazine, stiger den såkaldte "Sovereign Grant" fra 45 millioner pund til hele 132 millioner pund – en stigning fra omkring 404 millioner kroner til 1,2 milliarder kroner. Denne lønforhøjelse sker, selvom antallet af "senior royals," der kan varetage de officielle opgaver, er skrumpet markant de seneste år.
Dronning Elizabeths og prins Philips død, prins Andrews fravær fra offentligheden, samt Harry og Meghans exit til USA, har resulteret i færre kongelige, der kan tage del i de officielle opgaver. Trods dette er behovet for økonomisk støtte til kongehuset tilsyneladende større end nogensinde.
En stor del af de ekstra midler er øremærket til renovering af Buckingham Palace.
Penge til nybyggeri
Ifølge Town & Country er der planlagt omfattende opgraderinger til en pris på 369 millioner pund – svarende til cirka 3,3 milliarder kroner. Selvom kongehuset i 2024 understregede, at disse renoveringsprojekter er en væsentlig grund til den økonomiske forøgelse, har de ikke præciseret, hvor stor en del af de ekstra midler, der går direkte til opgraderingen.
Udover "The Sovereign Grant" nyder kong Charles og prins William også godt af private indtægter fra ejendomsejendomme i grevskaberne Duchy of Lancaster og Duchy of Cornwall. Disse overskud tilfaller henholdsvis monarken og prinsen af Wales.
Hård kritik sendt i monarkiets retning
Mens tilhængere af monarkiet peger på dets kulturelle og nationale betydning, har kritikere fra republikanske kredse reageret skarpt. Graham Smith, leder af kampagnen for et republikansk Storbritannien, udtrykker forargelse over de store midler, der går til kongehuset, mens den britiske befolkning ifølge ham står over for udfordringer med sundhedsvæsenet, skoler og politi.
Kongehusekspert Richard Palmer anerkender kritikken, men påpeger samtidig monarkiets fortsatte relevans. "Jeg mener, at monarkiet generelt gør et godt stykke arbejde for landet og er en vigtig del af den samhørighed, der binder os sammen. Men det betyder ikke, at de som institution eller enkeltpersoner er immune over for kritik. De er ikke hævet over nogen form for granskning."
Selvom antallet af kongelige opgaver er blevet mindre, påpeger Palmer tidligere, at de offentlige midler, som kongehuset modtager, stadig udgør en forholdsvis lille del af det samlede britiske statsbudget.
