Ved første øjekast gør planten ikke meget væsen af sig.
Med sine grønne, lidt pjuskede blade, små blomster og kompakte form kan den let blive overset – men lad dig ikke narre.
Den er nemlig en sand helt i kampen mod sommerens største plage: myggen, skriver mediet Sempire.
Dufter skønt og jager myggene væk
Men hvilken plante er der tale om?
Den bærer det officielle navn Pelargonium Citronella, men de fleste kender den som citronpelargonie.
Den er i familie med de klassiske altan-pelargonier, men adskiller sig ved en kraftig duft af citron – en aroma, som myggene ikke kan fordrage, mens vi mennesker til gengæld finder den dejlig.
Og her er den gode nyhed: April er det perfekte tidspunkt til at plante den – enten direkte i jorden, i en krukke eller en kurv.
Planten er nem at have med at gøre. Giv den rigeligt sol og vand, så klarer den resten stort set selv.
Ud over at holde myggene væk, er citronpelargonien også en fryd for øjet. Den blomstrer med små, charmerende blomster i fine lilla eller lyserøde nuancer og vokser hurtigt.
Desuden går den hånd i hånd med andre duftplanter som lavendel, mynte og citronmelisse. Sammen skaber de en duftbarriere, som selv de mest stædige myg har svært ved at trænge igennem.
Så næste gang du overvejer at købe myggelys, spray eller net, så husk: Dit mest effektive våben mod myggene kan meget vel stå og vente på dig i planteskolen.