Det kan være fristende at fjerne gamle træstubbe og rydde op i haven, men eksperter fraråder dette.
En død træstub kan nemlig være en skjult ressource for både haven og biodiversiteten.
Når efteråret og vinteren kommer, fyldes mange haver med nedfaldne blade, visne planter og væltede grene. Mange haveejere skyndes sig at få ryddet op, men eksperter anbefaler, at man lader naturen tage sin gang – især når det drejer sig om gamle træstubbe, skriver The Mirror.
En død træstub kan fungere som et naturligt hjem for insekter, fugle og smådyr. Insekterne hjælper med at nedbryde træet, hvilket beriger jorden med næringsstoffer og styrker biodiversiteten.
Miljøaktivist og forfatter Isabel Losada forklarer:
"Når noget dør – uanset hvad det er – så lad det være. Insekterne hjælper med at nedbryde det, og den proces gavner både dem og jorden."
Har du frugttræer i haven, anbefales det også at lade nedfaldsfrugten ligge. Sommerfugle som nældens takvinge og admiral vil nemlig suge saften fra de rådne frugter, hvilket giver dem et naturligt fødegrundlag.
Hvis du ikke bryder dig om synet af en rådnende træstub, kan du få den omdannet til en kunstnerisk skulptur af en professionel træskærer. Alternativt kan du plante klatrende planter som roser eller klematis, der kan pynte stubben med smukke blomster.